Det var så det
Mange indiske manuskripter begynder med formularen om ganeshaya namah. Priset være Ganesha. Shiva og Parvatis elefant-hovedede søn. Også kendt som Vinayaka. Han der fjerner alle forhindringer.
Uden Ganeshas velsignelse kan intet påbegyndt gennemføres. Heller ikke et forslag til afholdelse af et foredrag på næste års brætspilshistoriske konference ved oldtidsbyen Efesos i Tyrkiet.
Inden jeg forlod Warangal sørgede jeg derfor at besøge Ganesha i Padmakshi-templet på en bakketop i udkanten af byen.
Til min store bekymring fandt jeg ham sovende i en klippehule bag templet. Som om han lige havde lusket sig ud af bagdøren for at få sig én på øjet.
Det var sikkert tiltrængt. Især når man tænker på hvor mange hinduer der er i verden. Og hvor mange forhindringer han derfor dagligt må rydde af vejen.
Men alligevel. Jeg var kommet rejsende hele vejen fra Danmark. Og havde først netop fundet ud af at der var deadline for forslag første januar.
Desværre var han ikke lige sådan at vække. Han var jo trods alt hugget i granit.
Så nu sidder jeg her på Starbucks i Film Nagar i den absolut pænere del af Hyderabad. Uden Ganeshas velsignelse. Med et aldeles udmærket projektforslag på skærmen foran mig.
Konklusionen må være at Ganesha er så erfaren en problemknuser at han kan pulverisere forhindringer selv i søvne. Eller måske bare at man nogen gange godt kan komme sovende til det.
Jeg vågnede i hvert fald på den forkerte side af hotelbuffeten her til morgen. Og der er stadig kaffe tilbage i koppen.
Om ganeshaya namah
ज्ञान चौपड़ 