Kortet

Kortets 72 felter svarer til dem man typisk finder i de vaishnavistiske udgaver af gyan chaupar (da. spillet om indsigt). De begynder med selvets fødsel i nederste venstre hjørne og slutter med universets essentielle bestanddele i øverste venstre hjørne. To modsatrettede skabende bevægelser der indikerer sammenhængen mellem selvets udvikling og universets indvikling på vej mod begrebernes opløsning i hinanden og den endelige udfrielse i guden Visnus himmel (felt nr. 68).

Min egen rejse begynder i Mumbai i felt nr. 35 (form) der repræsenterer universets fysiske frembringelser. Sikkert et udmærket sted at placere den mest vestligt orienterede af alle indiske storbyer.
Gyan Chaupar (Bharat)
NB! Klik på kortet og zoom ind for at se det i fuld størrelse. Felter med grøn skrift indeholder en opadgående stige, mens felter med rød skrift indeholder en nedadgående slange.