Spillet

SpilletDe fleste kender stigespillet (eng. Snakes & Ladders) fra spillemagasinet på hylden i børneværelset eller sommerhuset. Brættet består typisk af 10×10 felter der skal forceres række for række som slangen snor sig. Lander éns brik ved foden af en stige, rykker den straks op til toppen af stigen, men lander den ved hovedet af en slange, rykker den straks ned til enden af slangen. Den spiller hvis brik først når felt nr. 100 har vundet.

De færreste ved at stigespillet oprindelig stammer fra Indien hvor det først og fremmest fungerede som et kort over sjælens karmiske rejse gennem kosmos. Felterne var benævnt med filosofiske begreber der repræsenterede forskellige stadier på livets vej. De nederste rækker indeholdt felter som “fødsel”, “illusion” og “begær”, mens de øverste rækker indeholdt felter som “indsigt”, “hengivelse” og “lykke”. Det afsluttende felt benævnte udfrielsen og befandt sig til tider oven over de sædvanlige rækker af felter.

Brikkerne repræsenterede spillernes sjæle, og terningeslagene deres skæbnebestemte fremdrift. Stigerne og slangerne var karmiske forbindelser mellem livsstadierne der anskueliggjorde genveje og faldgruber på vejen mod udfrielse. Spillet kunne således bruges til såvel underholdning som undervisning. Og måske endda til at spå om fremtiden med.

I dag er gyan chaupar (da. spillet om indsigt) et stort set glemt kapitel i brætspillenes historie. Inderne har for længst reimporteret vestens mindre symboltunge udgave af spillet og erstattet den karmisk betingede skæbne med det rene held. Lander du på udfrielsen, vinder du næppe andet end en håndfuld krøllede rupees.

Prøv en jainistisk, tibetansk-buddhistisk eller sufistisk udgave af spillet online.