I kulissen

170103_i-kulissen-1Indien slutter altid med et brag.

Sidste gang gik jeg ind i en tilfældig boghandel i Mumbai og blev kørt hen til en dyr adresse for at deltage i et passioneret seminar om bevarelsen af jainistisk skulpturkunst. Forrige gang tog jeg en rickshaw halvanden time gennem Delhi for at møde en tørlagt alkoholiker der viste sig at være rektor på en privatskole hvor eleverne havde planlagt et surprise party for mig.

Og i morges slog jeg så min værelsesdør op til synet af en sindsforvirret mand der blev rullet forbi på en båre omgivet af læger og sygeplejersker. Fællesstuen på førstesalen af Bhandarkar-instituttets gæstebolig var i løbet af natten blevet forvandlet til et felthospital med otte sengepladser. En informationsplanche på væggen oplyste at “one in five people in Northern Ireland has a mental health problem at any one time”.

Nede på kontoret undskyldte de og sagde at nogen burde have fortalt mig at gæsteboligen skulle bruges som filmkulisse. Præcis hvem kunne de dog ikke komme i tanke om. Men den marathi-sprogede film var blevet lanceret af alle tiders største indiske skuespiller Amitabh Bachchan i sidste måned og spået stor succes i biograferne.

Jeg prøvede at finde ud af hvad Bhikari, eller tiggeren, egentlig handler om, men på filmsættet kunne de kun snakke om den sangsekvens de netop havde brugt tre dage og 1000 statister på at optage. Nettet kunne heller ikke oplyse mig om andet end hvilke berømtheder der var involveret i foretagendet, og på filmsiden marathistars er handlingsreferatet den eneste oplysning om filmen de mangler at indtaste.

Nu sidder jeg og mine medlogerende så på hvert vores værelse og forsøger at studere mens kameraerne ruller i hele huset. Hverken Rhys eller Sony synes særligt overraskede. Instituttet skal jo tjene sin penge på en eller anden måde. Og i disse økonomisk vanskelige tider ved alle at filmbranchen er et af de bedste steder at få vasket sine sorte penge hvide.

En bus fuld af mongoler i skoleuniformer er netop kørt op foran gæsteboligen. Jeg tænker at der må være en tematisk forbindelse til den sindslidende mand på båren og plakaterne med slogans fra en nordirsk oplysningskampagne om psykisk sygdom. Men jeg ved det ikke og tvivler på at der er nogen på filmsættet der kan gøre mig klogere. De virker som om det at lave film er vigtigere end præcis hvilken film de laver.

Når jeg fortsætter til Mumbai i morgen tidlig ved jeg ikke om jeg forlader et forskningsinstitut eller en filmkulisse. Måske jeg har været med som intetanende statist hele vejen. Måske der om et par måneder sidder nogen i en biograf og skriger af grin af den fortabte forsker i tårnværelset. Måske jeg bare skulle tage konsekvensen, hæve min gummicheck og skifte karriere.

170103_i-kulissen-2

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s