Mellem gyan og chaupar

Nytårsnat tilbragte jeg med at rekonstruere det hidtil oversete spil phanjika så vidt som det nu engang lader sig gøre ud fra beskrivelsen i den royale håndbog Manasollasa fra første halvdel af det 12. århundrede. Spillet er vigtigt for min forskning fordi det kombinerer prototypiske træk fra de senere spil chaupar og gyan chaupar. Spilmekanisk minder det om chaupar, mens det indholdsmæssigt minder om gyan chaupar.

Nedenfor præsenterer jeg min rekonstruktion af spillepladen og reglerne. Spilretningen er angivet med tal set ud fra den sorte spillers perspektiv i bunden af spillepladen. De andre spillere bevæger sig på samme måde set ud fra deres eget perspektiv. Manasollasa nævner kun at brikkerne skal bevæge sig fra gudeverdenerne (startfelterne) til underverdenen (slutfeltet), men spillepladens kvadratiske udforming taget i betragtning anser jeg det for sandsynligt at de følger samme rute som i changa po der ofte nævnes som en mulig forløber til chaupar.

phanjika-diagram_reconstructed

Navn: Phanjika

Antal spillere: 4

Varighed: 60 minutter

Komponenter
1 spilleplade (6×6 felter)
20 spillebrikker (4 forskelligfarvede sæt af 5 brikker)
7 porcelænssneglehuse (binære “terninger” der enten kan lande med åbningen nedad eller opad)

Opstilling
1) Tegn spillepladen på jorden mellem spillerne
2) Navngiv hvert af de fire startfelter efter en gudeverden
3) Hver spiller tager et sæt af 5 ensfarvede spillebrikker og placerer dem i sit startfelt
4) Den første spiller kaster de 7 sneglehuse og begynder spillet

Mål
Den første spiller der bevæger alle sine brikker fra sit startfelt til slutfeltet og fjerner dem fra spillepladen med “phanjika”-slag (se nedenfor) vinder

Regler
1) Spillerne skiftes til at kaste sneglehusene og flytte deres brikker i den angivne retning fra deres startfelt til slutfeltet
2) En spiller kan kun flytte en brik fra startfeltet og ind på spillepladens første felt hvis han slår en “phanjika”
3) En spiller kan først begynde at fjerne sine brikker fra spillepladen når alle brikkerne er blevet flyttet ind på den

3a) En spiller kan kun fjerne en brik fra spillepladen hvis han slår en “phanjika” mens brikken står på slutfeltet

4) Hvis en brik lander på et felt med en anden spillers brik bliver sidstnævnte slået hjem til sit startfelt og skal begynde forfra

Porcelænssneglehusene
1) Antallet af sneglehuse der lander med åbningen nedad angiver hvor mange felter spilleren må flytte en af sine brikker
2) Hvis fem sneglehuse lander med åbningen nedad tæller slaget som en “phanjika”

2a) En “phanjika” kan udelukkende bruges til at flytte brikkerne ind på og ud fra spillepladen (som beskrevet ovenfor)
2b) Hvis en spiller bruger en “phanjika” må han slå igen
2c) Hvis en spiller ikke kan bruge en “phanjika” går turen videre til den næste spiller

3) Hvis alle sneglehuse lander med åbningen opad tæller slaget som en “kalasapta” (noget i retning af en “fejlsyver”)

3a) Hvis en spiller med en eller flere brikker på slutfeltet slår en “kalasapta” skal han flytte en af brikkerne tilbage til sit startfelt og lade den begynde forfra

Strategi
En spiller der ønsker at vinde bør skænke sin første “phanjika” til elefantguden Ganesha i stedet for selv at bruge den

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s