Vejs ende

Pooldrengene Soni og Rhys havde egentlig inviteret mig til nytårsfest i Mumbai. Men Mumbai er fem timer væk og jeg skal også derhen på onsdag når jeg skal flyve til København. Så nu sidder jeg i stedet her med en Kingfisher og hører Modis nytårstale og reflekterer over året der gik.

Jeg begyndte at læse en politisk analyse fra Al-Jazeera, men besluttede mig hurtigt for at forbigå verden uden for min egen i tavshed. Jeg ved alligevel det hele i forvejen og der er ingen grund til at pille i et åbent sår. Må det snart lukke sig og blive endnu et grimt ar som vi højt og helligt kan love hinanden aldrig vil se sit lige.

Jeg er snart halvvejs gennem min ph.d. og har om muligt endnu mere materiale end da jeg begyndte. Alligevel føler jeg at jeg kan se enden på det hele tydeligere end nogensinde før. Vejen er lang og stejl, men jeg kender ruten og ved hvor den fører hen. Nu skal der bare gås til.

Min rejse har været en rejse i periferien. Jeg har bevæget mig rundt om spillets hjemland og afhandlingens kerne. Mod syd i Maharashtra undersøgte jeg de senere traditioner der tilskriver spillet tidligere tider. Mod øst i Uttar Pradesh havnede jeg i et tomrum der hjalp mig med bedre at forstå spillets oprindelse og udbredelse. Mod nord i Nepal fandt jeg det uddøde hinduistiske spils buddhistiske slægtning fra Kina og Tibet i levende live. Og mod vest på det persiske forskningsinstitut i Tonk mødte jeg de langskæggede spilbenægtere der bekræftede mine anelser om at den forgrening i historien nu skal undersøges i fjernere lande som Pakistan, Iran og Tyrkiet.

Afgrænsningen af emnet og dets territorie har givet mig en større følelse af selvsikkerhed når jeg skriver om det. Hvad der førhen kun var et forestillet landskab er nu forvandlet til konkrete steder som jeg selv har besøgt og kortlagt. Jeg tøver ikke længere med at grave efter spillets historiske rødder i det vestlige Indien eller trække mere eller mindre lige linjer fra tidligere tiders gyan (åndelige indsigter) og caupar (ludo-lignende spil) når jeg skal forklare gyan chaupars opståen engang i begyndelsen af det 18. århundrede.

Forude venter et travlt semester med kursus i brætspillets repræsentationshistorie og konference for mine ligesindede fra nær og fjern. Lige nu virker det præcis lige så uoverskueligt som det skal, men jeg er alligevel ikke et øjeblik i tvivl om at alt er som det skal være. Verdens generelle tilstand undtaget, forstås.

Godt nytår hvorend I måtte være. Jeg er lige her. Ved vejs ende.

Reklamer

3 comments

  1. inuuneq

    Er lige kommet hjem fra verdens ende lig med for enden af et par kilometer lang markvej et sted uden for [bortcensureret, JSM]. Det er der hippierne bor. Har festet nytåret ind med gamle christianitter (incl. hunde) og bz`ere fra Berlin der gik amok til Sex Pistols. Aldrig før har jeg set hjemmedyrket pot i så store mængder. Og aldrig før har det duftet bedre – den bornholmske havluft og muld kan noget særligt der. Burde jeg skrive dette i en mail i stedet? Well, passiv rygning forvirrer fornuften. Cause I wanna be Anarchy it`s the only way to be!

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s