Tab & vind

Gårsdagens fund på Bhandarkar-instituttets bibliotek var et af de manuskripter der ligger til grund for Gondekars ikke altid lige overbevisende kritiske udgave af den royale håndbog Manasollasa fra 1200-tallet. Selv om manuskriptet først er blevet til i slutningen af 1800-tallet og fyldt med fejllæsninger, så forbedrer det den kritiske udgave på en række centrale punkter. For eksempel er den umulige gerundiv i vers 829 erstattet med en mere tilfredsstillende optativ der hjælper på forståelsen af phanjika-spillets udformning.

Her vil jeg dog for den almene læsers skyld i stedet fokusere på de afsluttende vers i kapitlet om phanjika. De beskriver hvordan den vindende part skal forholde sig til den tabende efter spillet. Og selv om teksten forbliver tavs om hvorvidt der har været kongelig mønt på højkant, så er den ganske åbenmundet når det kommer til det medfølgende ærestab.

Efter spillet er det således vinderens privilegie at tegne en karikatur af taberen på jorden ved siden af spildiagrammet. Taberen skal fremstå deprimeret, forladt, smudsig og vanskabt. Ligefrem “urørlig” med tydelig reference til det rituelt urene og måske endda til samfundets absolutte pariaer: de kasteløse.

Herefter står det vinderen frit for at springe op på taberens ryg og drive ham omkring som et pakæsel eller give ham bind for øjnene og få ham til at famle sig frem mod et på forhånd aftalt mål. Teksten understreger at der kun er tale om forslag og opfordrer derefter vinderen til at opfinde sine egne måder at ydmyge og latterliggøre taberen på.

Virkeligheden var med andre ord sikkert meget værre.

Nu omringer vinderen og hans kumpaner taberen og synger nedgørende sange om hans navn mens de klapper hurtigere og hurtigere i takt. Som klimaks løfter de ham op fra jorden og kaster ham flere gange højt op i luften. Det hele slutter med at de bærer ham væk fra spillet “som var han en fremmed uden et eneste formildende træk”.

Jeg er godt klar over at bølgerne kan gå højt når vi spiller egyptiske guder og udsteder faraoniske forbandelser i min lejlighed på Nørrebro, men jeg synes nu alligevel at vi virker relativt tandløse i sammenligning med beskrivelsen i Manasollasa. Måske det vil ændre sig når jeg er færdig med at rekonstruere reglerne til phanjika. Hvor man iøvrigt også spiller guder. Bare indiske.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s