Endnu en anledning

Julen er noget mærkeligt noget. Også i Indien. Jeg burde fejre den, men gør det ikke. De fleste indere burde derimod ikke fejre den, men gør det alligevel. De elsker deres helligdage og festivaler og kan ganske enkelt ikke modstå fristelsen.

Tjeneren med det rundskaldede hoved nede på min faste sydindiske morgenmadsrestaurant har ulden nissehue på i femogtyve graders varme. Og jeg husker hvordan man kunne købe julemandsdragter langs den blytungt trafikerede Relief Road da jeg var I Ahmedabad på samme tidspunkt for tre år siden.

I går måtte jeg opgive at spise aftensmad da køerne foran restauranterne var endnu længere end foran bankerne og pengemaskinerne. I stedet snackede jeg panipuri fra en stand på Bhandarkar Road og krydsede fingre for at julemanden ikke ville komme ned gennem faldstammen med et maveonde.

I dag slår kreditkortene gnister nede på Ferguson College Road og min lokale kioskwala sagde glædelig jul da jeg købte en flaske vand og et apparat med myggegift til at sætte i stikkontakten. Jeg har udnyttet shoppinghysteriet til at sikre mig et solidt frokostmåltid og regner med at klare mig med minutnudler og glukosekiks i aften.

Forhåbentlig begynder opsynsmandens familie omme bag instituttet ikke at danse om træer og synge salmer. Så hellere et gensyn med Captain India der hærgede nabolaget under den ni dage lange Ganpati-festival tilbage i September.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s