Tour de Tonk

Jeg tog bussen hundrede kilometer sydpå til Tonk for at få at vide at direktøren for det arabisk-persiske forskningsinstitut havde været involveret i et trafikuheld og var blevet indlagt på et hospital tilbage i Jaipur. Som et plaster på mit eget sår fik jeg tilbudt en rundvisning af hjernen bag verdens største koran der måler halvanden gange to meter.

Jameel arbejdede som oversætter fra persisk til urdu og insisterede på at mine udprintede sufi-islamiske spilleplader var skakbrætter. Med slanger, stiger, inskriptioner og 10 x 10 felter. Hans kollega mente derimod slet ikke at de havde noget med et spil at gøre. De var kalligrafiske kunstværker der ikke tjente andet formål end at prise Herren.

“Kya hai?” spurgte Jameel.

Et avisudklip var faldet ud af min notesbog. Det var artiklen fra Dainik Bhaskar.

“Khel ke rahasya ko khojane ke lie jutaim 150 samp-sidhi,” læste han. “You understand this Hindi language?”

“150 Snakes & Ladders charts collected to unlock the mystery of the game. It is an article about my research.”

“You write this?”

“A journalist did. I merely said it. Or at least some of it.”

Jameel var tydeligvis mere hjemmevant med det arabiske skriftsystem end med det indiske. Han læste langsomt og højt og holdt hele tiden fingeren under ordene.

“I think this is game!” udbrød han begejstret da han nåede det sidste punktum. “I think this is snake-ladder game!”

Jeg befandt mig i en verden hvor formidlere var mere troværdige end de personer hvis viden de formidlede. Jeg hørte Gabriel blæse i basunen og prøvede at lade som ingenting.

Jameel fik straks artiklen fotokopieret og indrammet med mine kontaktoplysninger vedhæftet. Han ville dele sin åbenbaring med sine kolleger og sikre sig at jeg var den første til at få det at vide når englene begyndte at stige ned fra oven.

Sidenhen udviklede rundvisningen på instituttet sig til en rundvisning i Tonk. Vi så stormoskéen og et forgyldt palads, spiste kylling i chilisovs i det lokale hul i væggen og drak chai hjemme hos Jameel omgivet af stålskabe fyldt med gamle manuskripter. Han ville gerne sælge, men jeg havde ikke anden interesse i dem end at redde dem fra de termitter der allerede havde fortæret adskillige sider.

Historien om de sufi-islamiske spilleplader synes at være historien om en bevægelse nordpå og vestover. I dag er der større chance for at finde dem i Pakistan, Iran og Tyrkiet end i Indien. En trykt og genoptrykt spilleplade fra Istanbul er mærket med et regeringssegl fra begyndelsen af det tyvende århundrede.

Der er meget mere at udforske i den retning, men ligesom med de buddhistiske spilleplader i Tibet og videre østover bliver jeg nødt til at stoppe mens legen er god. Jeg har rigeligt at gøre med at forstå de regionale dialekter i Gujarat og Rajasthan til også at forsøge mig på persisk, tibetansk og kinesisk.

Verdens garnnøgle er tilsyneladende så sammenfiltret at uanset hvilken ende man begynder at trække i så går hele lortet før eller siden i hårknude.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s