Kreditsporet

161211_kreditsporet-1Chaufføren der skulle have hentet mig i lufthavnen dukkede aldrig op. Alligevel prøvede hotellet i flere omgange at bonge mig for turen. Værelset de havde reserveret til mig var en fugtig skotøjsæske med en dør der stod på klem selv når den var lukket. De øvrige værelser var belagt med madrasser fra væg til væg og udvandringen til templer og togstationer begyndte klokken fire i morges.

Sådan går det når man forsøger at overnatte billigt i Delhi for at spare lidt på sine surt sammenskrabede kontanter. De fleste pengeautomater indeholder ikke andet papir end det der er klistret hen over skærmen med en besked om at de er midlertidigt ude af drift. Og de der gør har alenlange køer af stadig mere utålmodige kunder foran sig.

Modsat de fleste indere har jeg imidlertid et kreditkort, og det bliver med det i hånden at jeg kommer til at klare mig gennem de sidste uger på subkontinentet. Hoteller i større byer og transport mellem dem kan som regel betales over nettet, og mad og drikke er i forvejen noget jeg plejer at holde i en relativt lokal prisklasse.

Så mens jeg endnu har lidt rupees på lommen fra sidst jeg var i Indien er jeg straks taget videre til det afsides Shekhawati-distrikt i det nordøstlige Rajasthan. Området spillede en central rolle i det 18. og 19. århundredes opiumhandel og tiltrak mange velstående købmænd med en drøm om en haveli på landet. Siden flyttede handelen østpå til Calcutta, men bygningerne fra dengang står her endnu.

Som mere eller mindre forfaldne monumenter over en tid og et sted der har min særlige interesse.

For selv om kun få af gyan chaupar-spillepladerne i min samling kan spores direkte tilbage til Shekhawati er det sandsynligt at flere af dem stammer herfra. Efter købmandsfamilierne forlod området i begyndelsen af det 20. århundrede og overlod deres bohave til mere eller mindre loyale opsynsmænd, tjenestefolk og slægtninge, blev havelierne yndede mål for private samlere og det sorte antikmarked.

Jeg er netop checket ind i en gammel haveli i Ramgarh der som den største by på egnen i sin blomstringstid gik under navnet Choti Kashi, eller Lille Varanasi. Ejeren har lovet at tage med mig ud på spillepladejagt senere i aften, men selv om vi skulle være så heldige at finde én, er det nok tvivlsomt om jeg får råd til at købe den. I hvert fald medmindre jeg også her får lov til at køre med det ene hjul i kreditsporet.

161211_kreditsporet-2

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s