Årsagskæder

En amerikansk-buddhistisk nonne i Namo Buddha-klosteret uden for Kathmandu mente at jeg måske ville kunne finde ud af mere om det buddhistiske spil salam namshak på Dharma Kirti-klosteret inde i Kathmandu. En munk på klosteret kendte spillet og foreslog at jeg skulle lede efter et moderne eksemplar i en af de tibetanske boghandlere i Boudha.

Boghandleren i Dharma Books kunne huske at han engang havde hjulpet lama Jampa Losel fra International Buddhist Academy med at hjemskaffe spillet fra Dharamsala i Indien. Lamaen havde få uger forinden foræret sit eksemplar til den lokale tæppehandler og terningeforsker Dawa Dargye.

Og dér sad jeg så i en fremmed stue med spillepladen foldet ud på bordet foran mig.

Salam namshak, eller vejen fra jord til himmel, synes at være det eneste af de mange spil i gyan chaupar-familien der har overlevet frem til i dag i sin oprindelige version. Spillepladen er stadig et detaljeret kort over det buddhistiske kosmos, og terningen er stadig beskrevet med stavelser der tilsammen udgør et magisk mantra.

Ifølge lamaen bliver spillet hovedsageligt brugt som et mnemoteknisk redskab til at huske forskellige ydre og indre stadier på den åndelige vej mod oplysning og udfrielse. Og måske det netop er den funktion der har sikret dets overlevelse.

Modsat de ikke-buddhistiske spil i gyan chaupar-familien har salam namshak hverken slanger, stiger eller gradvis fremadskriden fra bund til top. Brikkerne begynder et stykke oppe ad spillepladen og bevæger sig i overensstemmelse med terningen til et af de seks andre felter der er angivet i deres nuværende felt. Det er derfor nødvendigt at huske hvor de forskellige felter befinder sig på spillepladen for hurtigt at kunne flytte sin brik hen til dem.

En regel jeg har hørt nævnt flere gange er at man mister sin tur hvis man er for langsom til at finde sit felt. Uden tvivl et stærkt incitament for unge munke til at lære spillepladen udenad. Især hvis der er pengeindsatser involveret. Hvilket der ifølge munkene selvfølgelig aldrig er.

Et spil hvor der derimod med garanti er penge involveret er det tibetanske sho der gerne spilles med terninger, muslingeskaller og døde batterier. Det har Dawa lovet at fortælle meget mere om når jeg besøger ham i morgen for at aflevere spillepladen han uden at blinke lånte mig med hjem.

“Finally you have come!” råbte han oppe fra balkonen da jeg krydsede gårdspladsen tilbage mod porten. “Now we are connected!”

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s