Kun for forrykte

161122_kun-for-forrykte-1Kathmandu er et andet slags kaos. Trafikken holder stille med udstødningen tændt og støvet efter sidste års jordskælv hænger endnu i luften. På natbordet ved siden af elkogeren og de små pakker med pulverkaffe og tørmælk ligger en filtermaske til fri afbenyttelse. Farven hvid er skiftet ud med en nuance af gråbrun.

Turistkvarteret Thamel tilbyder alt fra dansebarer og massageklinikker til åndelig vejledning og religiøse souvenirs. I den finere ende af skalaen finder man de detaljerede thangka-malerier der er tæt forbundet med den buddhistiske variant af det primært jainistiske og vaishnavistiske gyan chaupar.

Det krævede ikke andet end et fjernt glimt af Svayambhu-templet at beslutte mig for at gøre det til målet for min første pilgrimsfærd i byen. Højt hævet over byens vrimmel og udformet som det nepalesiske chaitya kasa, eller tempelspil, lokkede det som intet andet i min umiddelbare nærhed.

Allerede ved foden af den lange trappe op til templet fik jeg bestyrket min mistanke om at den eneste grund til at det buddhistiske klostervæsen fordømte alle former for spil i så skarpe vendinger var at buddhister elsker at spille. Tre opstregede diagrammer med tilhørende småsten, bambusskud og flækkede nøddekerner talte deres eget tydelige sprog.

Længere oppe i den stadig mere trange korridor af souvenirboder var det ene smukke spil bagh-chal efter det andet indgraveret i skiffersten. Tigerspring er Nepals officielle nationalspil. Et asymmetrisk opgør mellem fire tigre og tyve geder der menes at være beslægtet med det skandinaviske vikingespil hnefatafl, eller kongespil.

Det var først da jeg nåede platformen øverst oppe at det gik op for mig at chaitya kasa-spillets krop var den bakke jeg netop havde besteget. Jeg havde lagt alskens himle og helveder bag mig og stod nu foran Akanishta der repræsenterer den materielle verdens højeste plan.

Over mig tårnede de immaterielle bhumi-stadier sig symbolsk udtrykt gennem spirets tretten forgyldte etager. Hvert stadie kræver det samme særlige slag med terningen at opnå, men modsat de øvrige felter på spillepladen medfølger der ikke nogen forklaring.

Kun for forrykte, som Hermann Hesse og Eik Skaløe udtrykte det.

Det samme tænker jeg umiddelbart om Kathmandu. Kun for forrykte. Vi får se om jeg kan bevare forstanden.

161122_kun-for-forrykte-2

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s