Et spørgsmål om geografi

Efter de sidste par ugers ophold i delstaten Uttar Pradesh begynder jeg så småt at kunne konkludere hvad jeg allerede havde på fornemmelsen inden jeg kom hertil: at gyan chaupar ikke nød samme udbredelse i det nordlige som i det vestlige Indien.

Grunden til at jeg overhovedet har fundet det nødvendigt at foretage rejsen østover fra Rajasthan skyldes det pirrende faktum at gyan chaupar også synes at have haft en vis udbredelse i og omkring Nepals hovedstad Kathmandu. Uanset hvordan man vender og drejer det må spillet altså nødvendigvis have bevæget sig østover gennem de nordindiske delstater Uttar Pradesh, Bihar og Vestbengalen.

Medmindre.

I Vestbengalen har jeg tidligere fundet spor efter en variant af spillet der var populær helt op i 1960erne og 1970erne. Science fiction-forfatteren Amitav Ghosh fandt for år tilbage en hel stak på et nedlagt trykkerilager i Calcutta. De havnede senere hos en excentrisk kileskriftskurator på British Museum, hvorfra jeg som indtil videre sidste led har fået fat på dem.

Golok dham, som spillet hedder, er en krydsning mellem det vaishnavistiske gyan chaupar og det buddhistiske cibaha kasa der begge forefindes i Kathmandu-dalen. Det er selvfølgelig muligt at de to spil er kommet fra hver deres retning og har mødtes i Vestbengalen, men i og med at gyan chaupar synes at være så godt som ikke-eksisterende i nordindien, virker det mere sandsynligt at golok dham er skvulpet over Himalaya fra Nepal og ned i Vestbengalen.

Meget tyder på at det buddhistiske spil fra Nepal er ældre end det vaishnavistiske. Det findes også i nabolandene Bhutan og Tibet og i forskellige varianter i Kina, Mongoliet, Korea og Japan. Det er derfor muligt at forestille sig at det gik spillet ligesom det gik mange af de buddhistiske tekster der forsvandt fra Indien i begyndelsen af det andet årtusinde og kun overlevede i hovedsageligt tibetanske og kinesiske oversættelser.

Det vaishnavistiske gyan chaupar kunne i så fald være videreudviklet fra det buddhistiske cibaha kasa i Kathmandu-dalen og genimporteret til Indien. Men ad hvilken rute? Manglen på spor efter spillet i det nordlige Indien skræmmer atter, så måske nettet skal kastes endnu videre ud.

I et lille kongedømme i delstaten Himachal Pradesh syd for Kashmir i det nordvestlige Indien finder vi endnu en isoleret forekomst af en gyan chaupar-variant. Spillepladen består af to halvdele med hver især 180 felter og er beskrevet med samtlige 28 helveder og et virvar af tekniske termer fra en lang række hinduistiske traditioner. Varianten er tydeligvis beslægtet med det vaishnavistiske spil i både det vestlige Indien og Kathmandu-dalen og kunne derfor bruges til at argumentere at spillet fulgte en rute vest over Himalaya frem for søndenom som hidtil antaget.

Endnu er argumentet dog alt for spekulativt til at opgive håbet om at finde en samling nordindiske spilleplader på min videre færd østover. I morgen tidlig fortsætter jeg for eksempel med tog fra Allahabad til Varanasi hvor jeg blandt andet skal mødes med en troldmand og følge op på et rygte om en spilleplade på et bibliotek så obskurt at ikke engang internettet kender til det.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s