Den fedtede kugle

Der var masser af rygende pistoler i det indiske oprør mod det britiske East India Company i 1857, men når historikerne forsøger at forstå de bagvedliggende årsager, er det som regel den fedtede kugle de fokuserer på.

Jeg forstår mig ikke stort på krigsmateriel, men dog så meget at kugler og krudt dengang var omgivet af papirhylstre der typisk blev åbnet med tænderne. Det var indførelsen af et nyt papirhylster smurt med fedt for at beskytte krudtet mod fugt der var den umiddelbare årsag til de indiske soldaters oprør mod deres britiske overordnede.

Rygtet gik at briterne brugte svine- og kofedt til at smøre papirhylstrene med. For de muslimske soldater ville det betyde overskridelsen af et religiøst tabu at sætte tænderne i svinefedtet, mens kofedtet for hinduerne ville betyde et øjeblikkeligt tab af kaste.

Rygtet fortalte videre at formålet med at forurene muslimerne og udstøde hinduerne fra deres kaste var at gøde jorden for deres senere omvendelse til kristendommen. Og så var scenen ellers sat for to års blodigt oprør der nær havde kostet briterne fodfæstet i Indien.

Når jeg går gennem Lucknows gader i skyggerne af de monumentale bygningsværker briterne alligevel var bestemt til at miste halvfems år senere da inderne fik deres selvstændighed tilbage, glemmer jeg alt om ph.d. og gyan chaupar og drømmer kun min gamle drøm om at sætte belejringen af byen på brætspil.

I små fem måneder var over tusind civile mænd, kvinder og børn fanget på en let befæstet høj sammen med lige så mange britiske og loyale indiske soldater. Dagbøger fra tiden vidner om et nærmest ubegribeligt forsøg på at opretholde hverdagens rutiner under konstante stormløb og bombardementer. Sult, sygdom og tilfældig død var tilsyneladende ikke andet end sten i skoene for imperiets skolebørn, videnskabsmænd og selskabskvinder.

Den første undsætningskolonne nåede allerede frem efter tre måneder, men mistede så mange mand på vej gennem den gamle bys snørklede gader at de ikke kunne komme tilbage igen. I stedet blev de blot endnu en byrde på de belejredes skuldre der nu pludselig havde tusind mand mere at brødføde. Det var først da Sir Colin Campbell et par måneder senere formåede at styre sine tropper uden om bykernen og erobre de omkringliggende paladser og moskéer at de overlevende kunne slippe ud.

I dag er der kun de sønderskudte ruiner af den britiske residens tilbage. Unge kærestepar stjæler sig til kys bag sammenstyrtede mure og knækkede søjler, mens busturisterne går rundt med den obligatoriske kameratelefon holdt op mellem dem selv og fortiden. En meningsløs dokumentation uden større værdi end de mange kataloger jeg har bladret gennem med lister over uerstattelige manuskripter som ingen længere synes at vide om rent faktisk eksisterer.

Jeg forestiller mig et belejringsspil i States of Siege-traditionen med en række forskellige parametre der skal balanceres for at begrænse tabstallet mest muligt. Et af dem kunne være de indiske soldaters loyalitet over for briterne. For hvordan kunne det gå til at over 700 bevæbnede indere inden for murene vedblev at rette geværmundingerne ud mod deres egne landsmænd og bide sammen om den fedtede kugle der truede med at underminere selve grundlaget for deres egen eksistens?

Jeg stillede spørgsmålet til et par teenagedrenge der var stukket af fra en skoleudflugt til den tidligere britiske residens. De forstod det hverken på hindi eller på engelsk, men spurgte bare om jeg ikke ville tage et billede af dem med det indiske flag vajende fra toppen af hovedbygningen i baggrunden.

161023_den-fedtede-kugle

Reklamer

2 comments

  1. moesgaard

    Ah Lucknow, Paris of the East. Den smukkeste by i Imperiet. Har længe ønsket at komme dertil – rygterne vil vide, at byens indbygger stadig kollektivt besidder et enormt og ikke nedskrevet repertoire af qawwals og andre urdu/farsi-digte og at (ældre) folk stadig kan recitere i hundredevis af vers. Måske du støder på noget. Og så må du ikke snyde dig selv for deres Kakori Kebabs. Most famous!

  2. Peter Beck Pedersen

    Hej Jacob.
    Tak for underholdende block.
    Helt ude af kontekst kan jeg oplyse at selveste Cliff Ricard er født i Lucknow i 1940.
    Har formentlig prøvet belejringens svøbe flere gange, men dog nok primært af ubevæbnede, venligtsindede fans. I hvertfald undsluppet med livet i behold.
    Fortsat god vind!
    KH Godhavnsvej

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s