Call for papers

Fra d. 17.-20. maj, 2017, har jeg æren af og besværet med at være vært for det årlige akademiske brætspilstræf Board Game Studies Colloquium på Københavns Universitet. Træffet tiltrækker akademikere, kuratorer, samlere og andre entusiaster fra hele verden og fungerer som en platform for forskere i hovedsageligt historiske spil.

For en gammel rollespiller som mig der sværgede til Fastaval i mere end et årti, har de sidste tre år i henholdsvis Ipswich, La Tour-de-Peilz og Nürnberg føltes lidt som at komme hjem igen. Konferencen vrimler med begejstrede nørder der er eksperter ud i hvert deres obskure spil og til tider ærkefjender over en eller anden detalje i regelforståelsen af et for længst uddødt spil.

Der er dem der snakker for meget og dem der drikker for meget, dem der fortaber sig i detaljerne og dem der forgriber sig på konklusionerne, dem der ser hele universet reflekteret i feltet på en spilleplade og dem der bare slår en høj latter op og klikker sig videre gennem PowerPoint-præsentationen. Men mest af alt er der dem der elsker deres spil og ikke ville kunne forestille sig noget bedre end at tilbringe fire dage i selskab med endnu større nørder end dem selv.

I går annoncerede jeg et call for papers på diverse obskure fora og til så mange private emailadresser at jeg fik en henstilling fra universitetets IT-afdeling om ikke at spamme.

Så hvorfor ikke også her i mit for tiden foretrukne talerør?

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s