Analfabet

“You’re problem is solved,” sagde Dr Savaliyar og smilede sit brede smil. “Dr Pancholi will make the translation.”

“Dr Pancholi?” spurgte jeg overrasket. “Dr Pancholi from the L. D. Institute?”

“Too much has changed, Mr Jacob. Now she is here.”

Det var Dr Pancholi der i sin tid havde hjulpet mig med at få fat i det manuskript på gujarati jeg nu var vendt tilbage til Ahmedabad for at få oversat. Og det var Dr Pancholi jeg havde betalt for at lave en oversættelse som hun aldrig leveret. Af den simple grund at hun ikke kunne levere den.

Sidst jeg mødte hende slavede hun sine dage væk for Dr Shah i kælderen under L. D. Institute. Hun var den eneste brahmin på en jainistisk forskningsinstitution og måtte affinde sig med at være i bunden af det hieraki hun var født til at være i toppen af. Nu sad hun på eget kontor på B. J. Institute og kiggede forlegent ned i skrivebordet med et rødligt skær i håret.

Vi blev hurtigt enige om at vi godt kunne huske hinanden og at det var meget sjovere at snakke om alt og intet på hindi end at reflektere dybere over fortiden. Jeg lod den knitrende plasticpose fra Vijay Xerox med billederne af manuskriptet glide tilbage ned i skuldertasken og spurgte interesseret ind til hendes arbejdsopgaver.

Dr Savaliyar sendte mig et overrasket blik da han stak hovedet ind ad døren for at se hvordan det gik. Jeg brugte lejligheden til ønske Dr Pancholi fortsat held og lykke med det nye job og fulgte Dr Savaliyar tilbage til hans kontor.

Et par timer senere da Dr Savaliyar havde vist mig den nye udstilling på instituttets museum og arrangeret at jeg skulle give et interview til gujarati-avisen Divya Bhaskar dagen efter, rakte han pludselig ind over skrivebordet og fiskede mit manuskript frem fra plasticposen.

“As I said, you’re problem is solved.”

Han kørte hurtigt fingeren ned over udprintet, bladrede et par gange frem og tilbage og erklærede så at min forsøgsvise og endnu svært hullede oversættelse var helt som den skulle være. Hans eneste indvending var at daan skulle oversættes med “tal” og viti med “ring”.

Jeg påpegede at daan i konteksten tydeligvis betød et terningekast, og at viti var et almindeligt udtryk for en spillebrik. Så meget havde jeg da forstået. Men nej, oversættelsen af ordene skulle ændres hele vejen gennem teksten, og så ville den ellers være perfekt. Færdigt arbejde.

“This is like spoken language of illiterate person,” sagde receptionisten tilbage på hotellet samme aften. “Tonight I must think. Tomorrow we will try to understand.”

Endelig et ærligt ord. Og en påmindelse om at det ikke er al viden der er gemt væk bag lås og slå på akronymiserede institutter.

160930_analfabet-2

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s