Rajkumar

Det skulle bare have været en dag som alle de andre. Et par glade turister på bagsædet med appetit på sightseeing og souvenirs. Kommission fra restauranten og silkeforhandleren og en kuvert med drikkepenge til sidst. Hvis han sørgede for at museumsbesøgene ikke trak alt for langt ud, kunne han måske endda være hjemme til fyraftenschai og cricket nede på hjørnet.

I stedet kørte Rajkumar nu rundt i silende regn i en eller anden gudsforladt forstad og ledte efter et astrologisk forskningscenter som ikke engang de lokale havde hørt om. Udlændingen sad og bladede i sin notesbog og blev ved med at gentage på gebrokkent hindi at det lå lige ved siden af posthuset. Bortset fra at der slet ikke var noget posthus i Harsool. Eller i Mayur Park. Eller nogen af de andre steder han havde foreslået.

Sådan havde det været hele dagen. Den ene umulige destination efter den anden. Og så havde udlændingen ikke engang nogen smartphone at google adresserne med. Kun den svedplettede lille notesbog med billedet af den pluskæbede sydindiske maharaja på omslaget. Han havde godt hørt at det var nedgangstider i Europa, men det her overgik alligevel hans vildeste fantasi.

Måske det virkelig var rigtigt at det 21. århundrede ville komme til at tilhøre Asien, sådan som Narendra Modi plejede at sige på tv?

“Bas! Bas!” råbte udlændingen pludselig omme fra bagsædet.

Rajkumar blev så forskrækket at han nærmest stod op på bremsen. Måske udlændingen havde set noget han ikke selv havde set. En åben kloak eller en tigger på et rullebræt.

Udlændingen åbnede døren endnu inden dækkene havde genfundet grebet i mudderet. Han sprang ud og pegede begejstret på et rustplettet skilt der pegede ind i en smal gyde hvor bilen umuligt kunne komme ind. Vinduesviskeren havde ikke virket siden Rajkumar prøvede at sætte en ny gummiliste på den, så han blev nødt til at rulle sidevinduet ned for ordentlig at kunne læse skiltet:

D. M. Kulkarni
Jyotishi
Mo. 9423448512

Skulle udlændingen nu også have lagt sit horoskop? Eller måske have anvist et mere gunstigt tidspunkt at besøge Aurangabad på? Rajkumar smilede af sin egen morsomhed. Lige indtil han kom i tanke om hvor lang tid det egentlig tog at være til astrolog.

Selv om universitetet havde haft lukket for weekenden var det alligevel lykkedes udlændingen at tilbringe halve og hele timer hvert eneste sted de var stoppet inde på området. Museet, biblioteket, sanskritafdelingen. Låste døre gik tilsyneladende op ved hans blotte tilstedeværelse. Og et par gange var han endda kommet ud igen med en kop skoldhed chai i hver hånd.

På Sarafa Road havde Rajkumar fået lov til at køre mod ensretningen fordi udlændingen sad bag i bilen. Og da udlændingen var steget ud for at krydse gaden til en nedrullet butiksport, var alle rickshaw-walaerne kommet hen til Rajkumar for at spørge hvilket land han kom fra. Det bedste havde dog været deres ansigtsudtryk da porten rullede op ovre på den anden side af gaden. Det havde fået Rajkumar til at føle sig som om han var en del af noget særligt.

Mørket var for længst faldet på da udlændingen kom tilbage ud af gyden med tasken over skulderen og notesbogen i hånden. Han vinkede og smilede hele vejen over til bilen. Astrologen måtte have haft gode nyheder.

“Panchavati chalenge,” sagde udlændingen.

Endelig tilbage til hotellet.

“Ap mere sath khana khaten?”

Et gratis måltid mad på hotelrestauranten. Og måske endda lidt drikkepenge oveni til sidst. Helt spildt havde dagen nu alligevel ikke været.

Reklamer

One comment

  1. -lv

    Straight out of the script for ‘Indiana Jones and the Dice of Doom’. Opening scene(s)…

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s