Ak, klimatisering!

At vænne sig til at være i Indien er at vænne sig til en konstant følelse af mildt ubehag. Feberen der sitrer som varmedis under huden, hovedpinen der banker en forsigtig kno mod indersiden af kraniet, maven der rumler bekymret over brændende chilikorn og fremmede bakterier. For det meste rider man bølgen, men fra tid til anden mister man fodfæstet og styrter ned i sygdomshavet.

I går tilbragte jeg dagen svøbt i en hinde af sved under en ventilator der ikke formåede andet end at kruse overfladen. Min hals brændte, mit hoved dunkede, og alle de artikler det lykkedes mig at fokusere på i Hindustan Times handlede om dengue-feber. Heldigvis var Kalsang der til at servere tibetansk te med salt og smør og lave kompot af store, tyndhovedede svampe der gror på træerne i Himalaya.

Dagen igennem blev jeg kimet ned af en aldrende dame fra Chennai der meget gerne ville have mig til et eller andet. Hun stiftede Kreeda Games for 15 år siden og fortalte indgående om et arrangement jeg åbenbart var gået glip af. Noget med traditionelle indiske brætspil og en munk i et jainistisk tempel.

Jeg må hellere vende tilbage når jeg er ovenpå igen.

Sidst jeg var i Indien var det mig der kontaktede fremmede folk for at få foretræde og et glimt af en spilleplade. Nu er det omvendt. Nu er det fremmede folk der kontakter mig for at fortælle deres historie og få en plads i forskningen. Det skal man også lige vænne sig til.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s