Devaloka

devalokaDe sidste par dage har jeg siddet bøjet over en særligt kryptisk spilleplade skrevet på en blanding af sanskrit og marathi. Anirban har kigget forbi flere gange om dagen og hjulpet mig så godt han kan. Okkulte indiske spilleregler fra 1800-tallet er og bliver dog en udfordring selv for Punes højt estimerede pandits.

I går aftes havde vi et mindre gennembrud da det gik op for os at et af felterne på spillepladen fungerer som en korsvej hvorfra brikkerne kan fortsætte i forskellige retninger. Yogaretningen bevæger sig op gennem de seks chakraer for til sidst at ende i devaloka, eller gudernes verden, i øverste venstre hjørne af spillepladen.

“It is very interesting,” bemærkede Anirban. “I also played game with devaloka square when I was a child.”

“Really?” udbrød jeg. “You played this game in your village in Orissa?”

“No, no, our game was different. We went from heaven down to hell and then back up to heaven again.”

“But … but you played a game with a diagram of squares representing various cosmological positions?”

“Of course. My grandmother taught it. But my parents did not like it. So we only played with her.”

Jeg manglede ord. Det var over tre år siden at jeg første gang havde fortalt Anirban om min interesse i gyan chaupar. Siden da havde han løbende hjulpet mig med at indhente informationer om spillet og oversætte diverse tekster og inskriptioner med reference til det. Alligevel var det først nu at han ved en tilfældig association kom i tanke om at han forresten selv havde spillet en variant af det som barn.

Jeg gav ham straks en pen og et stykke papir i hånden og bad ham i et mildt bydende tonefald at fortælle alt han kunne huske.

Han forklarede hvordan hans bedstemor havde tegnet et simpelt diagram i jorden med en pind. Fire gange fire felter med en grøn sten i øverste venstre hjørne og en rød sten i nederste højre hjørne. De repræsenterede henholdsvis devaloka, eller gudernes verden, og naraka, eller helvede. De tre felter til højre for devaloka repræsenterede guderne Brahma, Vishnu og Shivas verdener, mens de tre felter til venstre for naraka repræsenterede et varierende udvalg af de 28 klassiske helveder fra den puraniske litteratur.

“So, would your granny write the names of the various heavens and hells in the squares?”

“No need. Everybody knows by heart.”

De fire felter under gudeverdenerne repræsenterede fire livsstadier fra barn til gammel, mens de fire felter mellem livsstadierne og helvederne repræsenterede forskellige tidspunkter i løbet af dagen og natten.

“What would it mean to land on those squares?”

“If you land on second life stage, you die young. If you land on first half of night, that is your time of death. Like that.”

“Was that why your parents did not want you to play it?”

“Maybe. But it was just something we said. Only our grandmother believed it.”

“Oh, I see.”

Kunne det virkelig være rigtigt at Anirban på få minutter havde besvaret spørgsmål jeg bogstaveligt talt havde stillet i årevis uden at få andet end vage måske’er som svar?

Hidtil havde jeg kun fundet spillet i religiøse eller royale kontekster. Tanken havde ofte strejfet mig at der måske også eksisterede forsimplede og mere populære varianter. Og sidst jeg var i Indien havde jeg faktisk fundet noget i den retning hos den autodidakte folklorist Mr Bhanawat fra Udaipur. Men at der skulle have eksisteret en divinatorisk variant tegnet i støvet i en landsby i Orissa på den modsatte kyst af subkontinentet var næsten mere end jeg kunne tro.

Det var først senere da Anirban var gået og jeg løb mine notater igennem at det gik op for mig hvad han mere havde sagt. At man spillede spillet med otte perlemorssnegle, og at man bevægede sig vandret hen ad rækkerne skiftevis fra venstre mod højre og højre mod venstre. Præcis som i gyan chaupar bortset fra at der hverken var stiger eller slanger.

Jeg havde også lavet et notat nederst på min blok om at Anirban ville ringe til sin mor hjemme i landsbyen og sikre sig at han huskede spillet korrekt. Og at han ville invitere mig på middag, så jeg kunne spille det sammen med ham og hans hustru.

“She is always asking me to play games,” havde han sagt. “But I never have the time. Only for you I will do. Then it is research, no?”

devaloka-2

Reklamer

2 comments

  1. moesgaard

    “Of course!” – Der er langt fra barndommen til shastrastudierne, åbenbart.
    Jeg er forbløffet over, hvor lidt forbløffet jeg er over den udvikling.

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s