Bharatiya Vidya Bhavan

“Please wait five-ten minutes, sir, while we search the book.”

Halvanden time senere havde jeg læst første kapitel af Robinson Crusoe på hindi og var begyndt at blive utålmodig. Tre af de ansatte havde hver for sig været forbi for møjsommeligt at kopiere den indrømmet heller ikke helt mundrette titel fra min notesbog: Brhajjyotisarnavantargate Saste Misraskandhe Kridakausalyakhye Vimsatimodhyayah. Og lige lidt havde det hjulpet.

Jeg syntes ellers at jeg havde lagt blidt ud med en overkommelig opgave. Bogen jeg skulle finde var ganske vist fra 1885, men den stod opført i Bharatiya Vidya Bhavans online-katalog, og det eneste jeg skulle finde ud af var om sanskritteksten var suppleret med en kommentar på hindi eller ej. Jeg havde sendt forespørgelsen per email et års tid i forvejen, men der kunne jo være så mange grunde til at de endnu ikke havde svaret.

Overbibliotekaren havde da også taget venligt imod mig og fortalt indgående om bibliotekets grundlæggelse. Det var bygget på den berømte gujarati K. M. Munshis private bogsamling og indeholdt nu 1 lakh (dvs. 100.000) bøger, hvoraf mange var sjældne og af særlig interesse for indologien. Det gjaldt også min bog, forsikrede jeg hende, for min hemmelige kilde på det Kongelige Bibliotek i København havde misbrugt en fuld arbejdsdag på at spore den til stedet.

Den lille gruppe ansatte der havde fået overdraget opgaven med at finde bogen da overbibliotekaren pludselig var blevet kaldt til møde, omringede hende straks hun vendte tilbage.

“Key, madam,” sagde de i munden på hinanden og åbnede døren ind til et rum med endeløse rækker af aflåste metalskabe. Det var altså derinde bøgerne var. Det var altså derinde bogen var. Og det eneste de ansatte manglede nu, var det samme de havde manglet for halvanden time siden: en nøgle.

Et halvt kapitel i Robinson Crusoe senere blev jeg kaldt hen til overbibliotekarens skrivebord. Hun beklagede at de ikke kunne finde bogen og satte nøglen tilbage i knippet. Det var ikke sådan at holde styr på så mange sjældne bøger af særlig interesse for indologien. Men hun lovede at svare på min email hvis bogen dukkede op. For hun havde naturligvis set den dengang sidste år. Emailen altså, ikke bogen.

Og sådan gik det til at jeg forlod Bharatiya Vidya Bhavan med en fornemmelse jeg kun kender alt for godt. Såvel fra Indien som fra mig selv. En fornemmelse af at katalogiseringen kan blive vigtigere end det katalogiserede. Tænk hvis det er sandt. Tænk hvis det virkelig er sådan det forholder sig.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s