Tilbage til start

Det er tre år siden jeg sidst landede i Mumbai for at løse gåden om det religiøse indiske brætspil gyan chaupar. Dengang havde jeg læst et par artikler, set billeder af en håndfuld spilleplader og fået kontakt til en hovedrig charlatan der få dage inden min ankomst var blevet stævnet for dokumentfalsk og medvirken til sammensværgelse. Min eneste reelle kontakt var en pensioneret manuskriptolog der dog snart skulle vise sig at være begyndelsen på det eventyr jeg har levet lige siden.

Da jeg i går poppede to benzodiazepiner og steg ombord på flyet til Mumbai, var det med et forskningsprojekt og et ph.d.-stipendiat i ryggen. Jeg sad som et stormens øje gennem al turbulens og havde high score i samtlige computerspil på Jet Airways Entertainment System da jeg til min overraskelse bemærkede at vi var midt i en landing.

Med den forhøjede støtte kommer også en forhøjet standard. Jeg har skiftet Hotel Lawrence ud med Residency Hotel og har nu ikke bare én, men hele otte hovedpuder. Sengen skvulper blidt under mig når jeg vender mig i den, og lyskontakterne er skiftet ud med en central touchscreen der gør det muligt at tænde og slukke for udvalgte lamper med selv en søvnsvækket pegefinger.

Heldigvis er det dog ikke alt der ligger lige fjernt fra det Indien jeg kender så godt og holder så meget af. Internetforbindelsen er i top men nægter at åbne andre hjemmesider end login-skærmen, og elkogeren kortsluttede prompte da jeg dristede mig til at tænde for den. Og så vender mit værelse ud mod en travl forretningsgade der larmede så infernalsk i eftermiddags at jeg måtte opgive at falde i søvn selv om det var halvanden døgn siden sidst.

De næste fire måneder rejser jeg rundt i Indien og rapporterer fra livet som certificeret forsker på bonede gulve og hullede landeveje. Rejseplanen er en skitse, og formålet noget der kan diskuteres. Jeg håber alligevel at I vil læse med og forsøge at hjælpe mig med at finde ud af hvad det egentlig er jeg har gang i. Også når jeg ikke har tid til at skrive og bare poster løsrevne billeder og videoklip fra min bevidsthedsstrøm i stedet.

“Indians have no concept of individuality,” som stifteren af Creeda Board Game Café sagde til mig tidligere i dag da jeg prøvede at forklare hvorfor jeg ikke var kommet som del af en gruppe. “We can only experience collectively.”

Reklamer

5 comments

  1. dennisagk

    Kære Jacob.
    Jeg fik ikke sagt farvel og jeg fik ikke spurgt, men jeg håbede sådan på, at du ville føre blog. Jeg er på vej til København og har to manuskripter i tasken. Det ene bærer spor af noget af det der falder af fra dine rejser og din forskning. Før-vediske magiske flyvemaskiner er blevet til magiske droner i min verden. Jeg glæder mig til at følge dig igen.

    Pas på dig selv.

    /d

  2. paulhartvigson

    Daglig dansk dharma betød at Momsregnskab åd min opmærksomhedog jeg ikke så din SMS i sidste uge før sent, og heller ikke jeg fik sagt ret farvel. Jeg følger dog med, så du kan forsikre indere der undres om at – ja ud er del af en gruppe – men nej gruppen er ikke fysisk med. Jeg spreder ordet.

  3. Rasmus Knudsen

    God tur til det eksotiske!
    Om jeg kan hjælpe dig er nok et større spørgsmål, men jeg skal med glæde sable dig ned med mine charmerende satiriske indspark :)
    Knus
    /R

  4. johsbusted

    God tur Jacob.
    Glæder mig til at læse med. Jeg har fundet en gammel feedreader frem og opdateret den for ikke at misse dine indlæg.

    KH

  5. Thomas Jakobsen

    God tur – glæder mig til at læse med. Det var så stor en oplevelse sidst, at jeg allerede nu ser frem til næste kapitel i, hvad der sagtens kunne blive til en fantastisk bog.

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s