Slutspil

I en statusopgørelse for to måneder siden skrev jeg at målet for min rejse var at komme op på halvtreds brugbare fotografiske gengivelser af gyan chaupar-spilleplader. Dengang havde jeg kendskab til femogfyrre spilleplader hvoraf de tredive var brugbart gengivet.

Her få timer før jeg forlader Indien kan jeg så med lige dele overraskelse og begejstring melde at jeg nu har kendskab til omkring halvandenhundrede spilleplader. Tooghalvtreds jainistiske, niogfyrre hinduistiske, ni nepalesiske, seks muslimske, tretten ukendte, omkring tyve ubekræftede. Og så selvfølgelig alle varianterne, hybriderne og de moderne bearbejdninger.

Jeg har endnu ikke undersøgt de mange billeder jeg har indsamlet grundigt nok til at kunne sige hvor mange af spillepladerne jeg har brugbare gengivelser af. Men jeg vil tro at det drejer sig om cirka halvdelen. Eller to-og-en-halv gang så mange som for to måneder siden.

Ud over spillepladerne har jeg også indsamlet en stor mængde relateret materiale i form af manuskripter, illustrationer, referencer og udgivelser. Hertil kommer et ekstensivt netværk af alt fra anerkendte akademikere og forskningsinstitutioner til omvandrende asketer og private samlinger.

Det ville være svært ikke at erklære rejsen for en succes. Og netop derfor bliver jeg nødt til at huske mig selv på muligheden for fiasko.

Jeg behersker kun de mange lokalsprog spillepladerne er skrevet på i begrænset omfang. Jeg har ingen dybere indsigt i de jainistiske og vaishnavistiske filosofier de baserer sig på. Jeg ved så godt som intet om den historiske periode de hidrører fra. Og så er min varmeste fortaler bortrejst til foråret når de frie ph.d.-stillinger ved det humanistiske fakultet skal fordeles.

Det bliver min nysgerrighed og min begejstring, min ambition og min stædighed, der kommer til at skulle bære projektet igennem. Min fornemmelse af at spillepladerne blot er en del af et større spil som jeg selv er en brik i. Et spil der kun er værd at spille fordi der når alt kommer til alt intet er på spil.

Reklamer

One comment

  1. Alex K

    Kære Jacob. Tusind tak for en mageløs og kringlet rejse. Det har været helt magisk at kunne sidde på din skriftlige skulder. Du er uovertruffen som opdagelsesrejsende i den indiske side/over/underverden. Jeg glæder mig rigtig meget til at drikke kaffe med dig igen.

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s