Kryptoraja

Kryptoraja_1Maharaja Krishnaraja Wodeyar III, eller Mummadi som jeg efterhånden har lært at kalde ham, blev sat på tronen som fem-årig i 1799 og sad der frem til sin død i 1868. Det sørgede briterne for. Efter Maharaja Tipu Sultan der havde udfordret dem både politisk og militært havde de brug for en velvillig marionet der kunne holde audienser med lokale nobiliteter, processere rundt på elefantryg foran folket og iøvrigt ikke blande sig i kongerigets affærer.

Mummadi var som skabt til formålet. Han interesserede sig for kunst og videnskab, for sprog, musik, filosofi og hesteopdræt, og omgav sig med nogle af datidens største digtere og tænkere. Især var han fascineret af matematik og astrologi som han praktiserede med forskellige tal og talkombinationers magiske egenskaber for øje.

De mange brætspil og brætspilsvarianter han udviklede var alle prægede af symmetriske figurer og symbolske repræsentationer. I hans astrologiske ludospil er spillepladen således udformet med en arm for hvert af de tolv stjernetegn, mens brikkerne er udformede som de geometriske figurer der knytter sig til de ni planeter. Og brikkernes bevægelse rundt på spillepladen er ikke blot med eller mod uret, men individuelt tilpasset de forskellige planetbaner.

I det hele taget synes Mummadi at have været mere interesseret i hvad og hvordan et spil simulerede end i hvor underholdende det rent faktisk var at spille. Et træk som man muligvis genkender fra undertegnede.

Hans helt store lidenskab var den såkaldte knight’s tour. Et klassisk skakproblem hvor udfordringen er at få springeren, eller hesten, til at lande på samtlige felter uden at lande på det samme felt to gange. Og videre at sørge for at den kan fortsætte sin bevægelse fra det sidste til det første felt. To felter frem og et til siden.

Da han først havde løst problemet på et almindeligt skakbræt med otte gange otte felter fortsatte han med også at løse det på tolv gange tolv felter og atten gange atten felter. Og så videre på otte gange otte felter inden i tolv gange tolv felter inden i atten gange atten felter. Alt sammen uden at krydse grænsen til et nyt areal før det forrige var afdækket.

Mere elegante endnu er Mummadis illustrationer af alt fra planter til guder baseret på springerens bevægelser rundt på skakbrættet. Her er udfordringen ikke at få springeren til at lande på alle felterne, men på udelukkende at få den til at lande på de felter der er nødvendige for at danne det geometriske mønster der skal give liv til illustrationen. Og igen naturligvis uden at lande på det samme felt to gange.

Præcis hvornår han besluttede sig for at udvikle et eget kodesprog baseret på springerrunden står endnu ikke klart. Men måske det var den mulighed øvelsen gav ham for at oversætte abstrakte matematiske bevægelser til levende repræsentationer af den verden briterne holdt ham afskåret fra, der i sidste ende inspirerede ham.

Et af de få afkodede eksempler er en afbildning af en shivalingam, eller et religiøst fallossymbol forbundet med guden Shiva, på et tolv gange tolv felter stort areal. Springeren begynder på feltet i den nederste række i den næstyderste kolonne mod højre og bevæger sig derfra rundt til hundredeogotte felter angivet med hvert deres sekventielle nummer.

For at “læse” de enkelte felter skal man samstille tallene på den kolonne og den række feltet befinder sig i og derefter oversætte de opnåede tal til ord ud fra et særligt indisk system hvor tal kan repræsenteres med symbolsk tilsvarende ord. Tallet “1” kan således blandt andet repræsenteres med surya (da. sol) og chandra (da. måne), tallet “2” med netra (da. øje) og bhru (da. øjenbryn), tallet “3” med guna (da. kvalitet) og murti (da. afbildning) og så videre og så videre.

Øvelsen er ikke blot besværliggjort af at tallene kan referere til mange forskellige ord, men også af at nogle ord kan referere til flere forskellige tal. Hvorvidt bhuta (da. element) refererer til “4” eller “5” afhænger for eksempel af hvorvidt man påberåber sig en overvejende buddhistisk eller en overvejende hinduistisk beskrivelse af universet og dets bestanddele.

Kun ved at kende konteksten for den tekst man forsøger at læse, hvilket vil sige kun ved at kende spørgsmålet til det svar man forsøger at finde, er det muligt at løse gåden. For at læse Shivas hundredeogotte navne i Mummadis springerdiagram skal man med andre ord vide at det nødvendigvis må være dem der er indeholdt i en afbildning af en shivalingam med et tilsvarende antal felter.

Et andet afkodet eksempel er udformet som en nagapasa, eller et magisk mønster til beskyttelse mod slanger, hvis felter tilsammen staver et allegorisk digt der således i sig selv udgør et ekstra led i afkodningen.

Om alle Mummadis kodediagrammer beskæftiger sig med verdener og virkeligheder hinsides vores egen er ikke til at sige før flere af dem er blevet afkodede. Men måske det ville være interessant at se nærmere på præcis hvordan springeren sprang i 1857 da en militant oprørsbevægelse trak sine egne linjer gennem landet og forsøgte at komme briterne til livs.

Kryptoraja_2

Kobberstik af udvalgte kryptogrammer. Sri Jayachamarajendra Art Gallery, Jaganmohan Mahal, Mysore.

 

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s