Spådomsbrættet

Jeg har gjort et fantastisk fund i en privat samling i Mysore. En 108 felter stor spilleplade der beskriver sig selv som et middel til at spørge navagraha, eller de ni planeter, til råds om fremtiden. Det er den første entydige forbindelse mellem gyan chaupar og spådomskraft og en klar indikation af et spilpotentiale der rækker ud over såvel uddannelse som underholdning.

Spillepladen, eller måske snarere spådomsbrættet, har oprindelig tilhørt en familie af brahminer der i sin tid var tilknyttet paladset som præster. Skrift og udsmykning synes at datere brættet til engang i begyndelsen eller midten af 1800-tallet. Det ville placere det i brætspilsnørden Maharaja Krishnaraja Wodeyar IIIs regeringstid og måske også forklare dets lighed med hans egne mystiske spil og diagrammer.

Spådomsbrættet adskiller sig fra de sædvanlige spilleplader ved hverken at have stiger eller slanger. Hvert felt er angivet med et fortløbende nummer, et positivt eller negativt ladet begreb og et tal der indikerer hvilket nyt felt brikker der lander på det skal flytte frem eller tilbage til. Alle felter er således forbundet med et andet felt og bevægelsen frem mod målet mindre åbenlys end på andre spilleplader.

Systemet minder om de tibetansk-buddhistiske spilleplader hvor hvert felt er forbundet med op til seks andre felter. Den største forskel er at brikkerne på spådomsbrættet både flytter trinvist og i spring, mens brikkerne på de tibetansk-buddhistiske spilleplader udelukkende flytter i spring. En tilsvarende bevægelse i spring fra felt til felt gør sig videre gældende i middelalderens kinesiske forfremmelsesdiagramspil der simulerer en embedsmands lidelsesfærd gennem statsbureaukratiet på vej mod en af de eftertragtede positioner i paladsadministrationen.

Ifølge beskrivelsen nederst på spådomsbrættet skal en spiller der lander på det hundredottende og sidste felt kaste de fem muslingeskaller en ekstra gang. Kun hvis en enkelt muslingeskal vender mundingen opad og de øvrige mundingen nedad må spilleren flytte op til de ni planeter over spillepladen som tegn på at hans eller hendes ønske for fremtiden vil gå i opfyldelse.

Jeg forestiller mig en lokal købmand blive ført ind gennem en lav sidedør i paladset og placeret på gulvet foran en sortglinsende gudestatue behængt med lag på lag af orange blomsterkranse. Blågrønne flammer spiller omkring bomuldsvægerne i snesevis af små sennepsoliekar der skiftevis åbner og lukker rummet med deres skyggespil. Et sødligt slør af røgelse lægger sig over øjnene og får dem til at løbe i vand.

Brahminen glider et forhæng til side og træder ind i rummet bag købmanden. Han er klædt i et hvidt stykke stof fra livet og nedefter. Brysthåret kruser langs den hellige snor der fortsætter ned over maven og op igen over ryggen til skulderen. Tre brede streger af pulveriseret sandeltræ løber fra tinding til tinding.

Han ruller et stofstykke ud på gulvet fyldt med diagrammer, talrækker og mystiske stavelser. Han gestikulerer til købmanden at han skal tage sin skytsring af fingeren og lægge den i et bestemt felt på spådomsbrættet. Så trykker han fem muslingeskaller ned i hånden på ham og beder ham koncentrere sindet om det spørgsmål til fremtiden han har bragt med sig.

Brahminen messer en række vers på et sprog som købmanden genkender som gudernes. De få ord han forstår får ham kun til at blive mere urolig. Muslingeskallerne ryster i hånden på ham allerede inden han slår det første slag.

Her er intet overladt til tilfældighederne.

Den nuværende ejer af spådomsbrættet er en lokal samler af malerier fra den såkaldte Mysore-skole (ca. 1830-1950). Han fortalte mig at præstefamilien det havde tilhørt for få år siden havde skilt sig af med deres forfædres arvegods for at undgå den ulykke der knyttede sig til det. Tusindvis og atter tusindvis af problemer og lidelser var blevet lagt på præsternes skuldre i årenes løb. Kun ved at påtage sig onderne kunne de forvandle dem til goder.

Familien havde svøbt arvegodset i et enkelt stykke klæde og sænket det ned i Kaveri-floden. Spådomsbrættet var det eneste der var blevet tilbage. Hverken familien eller samleren vidste hvordan eller hvorfor. Kun at ingen burde bruge det nogensinde igen.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s