Et sidste billede

Jeg tror at mit lyserøde Olympus FE-340 har taget sit sidste billede.

Juledag kom en procession af burkaklædte kvinder gående ned ad hovedgaden med plakater af den kristne frelser holdt højt over deres tildækkede hoveder. Jeg greb ned i skuldertasken efter kameraet, men linsen blev bare ved med at køre ind og ud uden at kunne finde fokus.

Hos Beena Camera Works kunne de erstatte hele kamerahovedet for 2500 rupees (ca. 230 kr.), men først om en uge når de havde fået et nyt hjem og jeg var i Mumbai. På elektronikmarkedet blev jeg nødt til at købe to separate sæt skruetrækkere for at kunne løsne både bunden og siderne på kameraet. Jeg pustede og pustede og fik fremtvunget et sidste fokus inden linsen gik helt i sort.

Sidenhen har jeg tilbragt tid på Cafe Coffee Day med at slå kameraet hårdt ind i håndfladen og holde fast i linsen når den er kørt ud så den ikke kan køre ind igen. Virkningen har været så som så og bortset fra et par enkelte udflydende farvekollager på skærmen har der ikke været den store fremgang.

Midt i et af mine mere voldsomme livtag med kameraet kom jeg i tanke om at der måske stadig var nogle billeder gemt i det. Jeg sluttede det straks til computeren og fik reddet det ene tilbageværende eksemplar ud i sikkerhed. Facaden på det lokale distriktskontor for Communist Party of India (Marxist).

Jeg skal afholde mig fra videre fortolkninger af en eventuelt underliggende symbolik og nøjes med at bemærke at den hvide bygning i baggrunden er en moské og plakaten i forgrunden et mindeportræt af den nyligt afdøde maharaja.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s