Jeg er ikke LinkedIn!

Jeg oprettede udelukkende en profil på The World’s Largest Professional Network i desperation over telefonomstillingen på National Museum i New Delhi. Jeg skulle i kontakt med Dr. Anamika Pathak inden lukketid og så ingen anden udvej.

Jeg beklager at jeg var så naiv at oprette profilen i mit eget navn. Det var ikke min mening at foregøgle nogen at jeg ville forbindes professionelt. Jeg nedlagde profilen igen straks den første “invitation til at oprette forbindelse” dukkede op i min indbakke.

Desværre bliver invitationerne ved med at vælte ind. Jeg takker for den professionelle opmærksomhed, men foretrækker amatørismen.

Jeg er ikke LinkedIn. Jeg er i Udaipur.

Reklamer

3 comments

  1. Paul Hartvigson

    Du ville ikke være den første der endte på de Sociale Medier i et anfald af desperation. LinkedIn er et “opdateret CV / Visitkort på nettet” – fik jeg at vide efter at have været på det i 7 år qua inviteret af nogen. Vil man have noget sådant, skal man have et formål med det – og arbejde hen mod det billede man vil projicere. Eller bare nosse formålsløst rundt i det såsom jeg vist gør.

    (står i øvrigt for at smutte 5 dage til Rom efter holdets eksamen er overstået, hvilket bliver en øvelse i at fastholde formålsløsheden i faren for overload. Min RUC-kollega Susanne tilbød at låne mig Stendhals “Romerske Vandringer”.)

    • Jacob

      Jeg checkede din profil for god ordens skyld og lærte at også du engang gik og bryggede på et ph.d.-projekt. Om revolutioner i fjerne lande, kanske?

      (Goethes “Italiensk rejse” kunne også være et bud. Ellers kan jeg varmt anbefale forordet i Basilisks udgave af Stendhals “Kærlighed” hvor også Italien spiller en ikke ubetydelig rolle. God tur!)

      • Paul Hartvigson

        Det er netop pointen. Det skal vedligeholdes, det skidt, og opdateres med fremtidsfunklende men i virkeligheden bagudretfærdiggørende (grim neologi dér) formuleringer og kronologier. Eller være kram-autentisk lissom. Men whither then LinkedIn?

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s