På den anden side

Der er altid en bagdør. Denne gang var bagdøren dog ikke så meget en dør som et hul nogen havde slået i den mur mekanikerværkstedet var bygget op ad. Den mur som omkransede Nawalgarh House på S. C. Road i Jaipur.

Jeg havde tidligere set en gengivelse af en spilleplade i sort/hvid fra den afdøde Kumar Sangram Singh af Nawalgarhs private samling og havde taget en mental note om at jeg skulle forsøge at skaffe en gengivelse i farver hvis jeg fik tid. Og om ikke andet så havde jeg i hvert fald fået netop dét da jeg i går blev vist døren af ejeren af Indiens måske største samling af spilleplader.

Efter forgæves at have forsøgt at finde oplysninger om Sangram Singhs samling på nettet, ringede jeg til min kontakt på paladsmuseet i den gamle by. Hun kunne fortælle at hendes egne forsøg på at spore samlingen efter Sangram Singhs død også havde været forgæves. Det eneste hun vidste var at familien havde et hus lige uden for bymuren.

Nawalgarh House. Et navn med reference til den by familien stammede fra små hundrede kilometer fra Jaipur. Og iøvrigt, som det skulle vise sig, ikke så meget et hus som et palæ. Nawalgarh Bhavan, eller Nawalgarhpaladset, som det hedder på hindi. Som så ofte før lå sandheden midt imellem de to sprog. Det afgrænsende og det grænseoverskridende.

Jeg gik op og ned ad den tungt trafikerede S. C. Road tre gange før jeg fandt stedet. Fortovsfolket blev ved med at sende mig i hver sin retning i en stadig indkredsning af målet der viste sig at være en rusten pladeport i en høj mur. Først da jeg havde fået øje på skiltet – skjult bag en snavset pressening der sikkert engang havde udgjort taget over en lille butik eller beboelse – kunne jeg se huset bag det.

Den omkransende mur strakte sig overraskende langt i begge retninger, men dannede bagvæg for så meget improviseret liv at jeg ikke havde lagt mærke til sammenhængen før nu. Bag den rejste sig en række løvfulde træer der skærmede det hus jeg nu var sikker på måtte skjule sig derinde et sted.

Men porten var låst, og der var ingen klokke jeg kunne ringe på. Jeg slog et par gange med flad hånd på de bulede metalplader og begyndte så at følge muren rundt om ejendommen.

Jeg drejede ned ad en gyde væk fra hovedvejen og fandt snart et mekanikerværksted der var indrettet under et par blikplader monteret direkte på muren. Hullet indtil Nawalgarh House var groft og kantet som om nogen havde hugget løs på muren med en hakke eller bakket en lastbil ind i den. Der var tilsyneladende ikke gjort nogen forsøg på at lukke det igen.

“Nawalgarh House?” spurgte jeg og pegede ind på den havegang der snoede sig forbi hullet på den anden side.

Mekanikeren nikkede ivrigt og satte en opklodset scooter i tomgang.

“Where can I enter?” råbte jeg over larmen.

Han satte hænderne på kanten af hullet og lænede overkroppen ind gennem det. Han kiggede hurtigt fra side til side og trak sig så ud igen.

“Gate closed,” sagde han og slog ud med armene.

Jeg blev stående tavst smilende som jeg efterhånden havde lært var den mest effektive måde at få min vilje på.

“Vijay!” råbte han.

Lærlingen så ikke helt tryg ud ved situationen. Det var tydeligvis ikke hver dag han blev beordret gennem hullet til den forbudte have på den anden side.

Mekanikeren prøvede at vende tilbage til arbejdet med scooteren, men han blev ved med at kigge over skulderen hen mod hullet. Da der endelig dukkede et ansigt op i det, var det ikke lærlingens men portnerens.

Jeg mærkede et stik af dårlig samvittighed.

“I’ve come to visit the descendants of the honourable Kumar Sangram Singh of Nawalgarh,” sagde jeg som om jeg stod i receptionen på et fem-stjernet hotel.

Portneren tøvede et øjeblik, men rettede så på uniformen og rakte hånden frem for at hjælpe mig gennem hullet. Han sørgede for kun at assistere mig med den letteste af berøringer.

Datteren af huset tog imod mig på verandaen. Hun var afslappet klædt i jeans og t-shirt med håret sat op i en løs hestehale. Hun introducerede sig først som Jolie, men skyndte sig så at tilføje at hun var barnebarn af Sangram Singh. Som om hun kom i tanke om noget hun havde fået besked på at huske.

“My grandfather was a genius,” sagde hun. “He could tell everything about a painting with a single glance.”

“So where do you keep his collection now?”

“Well, we don’t really keep it as such. It would be more correct to say that we are the proud owners of it.”

“Meaning?”

Hun rokkede hovedet forsigtigt fra side til side.

“My grandfather used to show it to scholars and help them in their research. But things are different now. Daddy is a businessman, you know.”

Jeg vidste udmærket. Det var den samme historie jeg efterhånden havde hørt så mange gange før. Faren der samlede ind, sønnen der solgte ud, og barnebarnet der prøvede at træde ud af skyggerne.

Måske det var det der var gået galt i går. Sønnen havde lovet noget faren ikke ville holde, og barnebarnet havde forsøgt at rydde op efter dem begge. Forskellen på fætrene Sharad og Tilak, på bestyrerne af to af Jaipurs største private antiksamlinger, var ikke at de handlede med forskellige møntfødder. Forskellen var at Sharads far var død, mens Tilaks far stadig var i live.

Jeg spekulerede på om jeg mon var kommet for sent eller for tidligt. Ville faren have givet mig adgang til spillepladerne for tredive år siden? Ville sønnen tage imod pengene om ti?

Jeg forlod Nawalgarh House med en emailadresse til direktøren for Marwari Raj Traders og webadresserne til to luksushoteller som familien ejede i Nawalgarh og Jodhpur. Jolie mente bestemt at jeg skulle lægge vejen forbi et af dem. Det ville lige være noget for sådan én som mig.

På vejen ud kiggede portneren spørgende på mig da vi passerede hullet i muren. Jeg kunne høre mekanikeren vride gashåndtaget rundt på den opklodsede scooter. Jeg vendte mig om og kastede et sidste blik på palæet bag mig. Så gav jeg portneren en ti-rupeeseddel og kravlede tilbage ud på det der nu var den anden side.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s