Genfortælling

OLYMPUS DIGITAL CAMERADer er en historie til fra Suresh Studio i Jaisalmer som jeg endnu ikke har fortalt.

I 1951 besøgte en dansk rejsende fotostudiet som dengang blev drevet af den nuværende ejers bedstefar. Han ledte efter gode billeder fra byen som han kunne bruge i den rejsebog han havde tænkt sig at skrive når han engang vendte hjem til Danmark. Bedstefaren tog et billede af den gade hvor fotostudiet lå og gav det til danskeren.

I dag er det smalle strøg der slanger sig gennem den gamle bys bazaar fuld af butikker med farvestrålende tekstiler og kunsthåndværk der er lavet til at se ældre ud end det er. Turisterne, indiske såvel som udenlandske, trænges mellem de åbne butiksfacader der breder sig ud i gaden og danner flaskehalse stoppet til med vrissende motorcykler og upåvirkelige køer.

På bedstefarens billede synes gaden tømt for liv. De få butikker er ikke andet end huller i murene uden skilte eller lokkevarer. Det er arkitekturen der dominerer billedet. De skulpturelle bygninger med deres delikate balkoner og deres jalousier som blomsterregn hugget i sten. Under dem er jorden brudt op af kamelhove og trækkærrer.

I 1955 udkom En Barbar i Indien på Carit Andersens Forlag. Forsidebilledet føjer et utilsigtet ekstra lag af betydning til titlen. Er barbaren den turbanklædte inder med vandrestav og noget der kunne ligne en moderne guidebog i hånden, eller er det forfatteren selv?

Suresh, opkaldt efter oldefaren der grundlagde fotostudiet i 1906, fortæller at Ralph Oppenheim vendte tilbage til Jaisalmer i 2005 for at forære familien en kopi af bogen. Da jeg spørger om jeg må se den, henter han et slidt eksemplar med malertape i ryggen omme fra baglokalet. Nogle blyantstreger på bagflappen afslører at den er købt antikvarisk for 50 kroner.

Det må føles underligt at købe sin egen bog fra en rodekasse halvtreds år efter at man har skrevet den. Og mere underligt endnu at forære den til barnebarnet af den mand der tog et af billederne i den. Som en karmisk illustration af hvordan frugten af forfædrenes gode gerninger høstes af deres efterkommere.

Det er muligt at det var sådan det skete, at forfatteren vendte tilbage og sluttede en cirkel for sig selv og for fotostudiet, men det er også muligt at det ikke var, at det bare er sådan Suresh fortæller historien. Måske har han engang fortalt en uafsluttet version til en anden dansker der har lovet at kigge efter bogen når han kom hjem og så virkelig er vendt tilbage med et eksemplar.

Jeg åbner bogen på disken og ser at Ralph Oppenheim allerede havde skrevet to bøger da den udkom. En af dem hedder Dagbog fra Theresienstadt.

Nu er det min tur til at fortælle Suresh en historie om jødeforfølgelse og koncentrationslejre der sætter navnet på det lokale vagtværn Hitler Security i et mere tvivlsomt lys. Og jeg kan også digte videre og spekulere over hvad det mon overhovedet var der fik Ralph Oppenheim til at rejse til Indien i 1951 og kalde sig selv for en barbar i mødet med den tidligere højkultur der havde leveret filosofisk tankegods til nazityskland.

Næste gang Suresh fortæller historien vil det være en anden historie end den han fortalte mig. Det er sådan legender bliver til. Både den om Karna Ram Bheel og den om Ralph Oppenheim.

Reklamer

One comment

  1. moesgaard

    En søgning her i huset giver 18 katalogposter fra Ralph Oppenhejm, heriblandt ovennævnte, men også “En barbar i Japan” og en novelle med titlen “Enken på bålet” i 1966-antologien “Unge højdepunkter i den nye danske litteratur”, hvor Oppenhejm optræder parallelt med bl.a. Inger Christensen, Svend-Åge Madsen og Klaus Rifbjerg. Her har du måske kimen til et lille projekt?

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s