For døve øren

Jeg sidder på en tagterrasse i den gamle by i Bikaner og lytter til natten. Den er fuld af lyde der er svære at skelne fra hinanden. De ligger lag på lag som sporene på en mixerpult og synes at komme fra alle retninger samtidig.

Mullahen skratter i megafonen mens sufierne spiller trancetrommer og bryllupsgæsterne synger. Fyrværkeriet eksploderer på himlen og hundene glammer og gør og snerrer og hyler i gaderne. Motorcyklerne runder hjørner med hornet i bund og et sted holder en rickshaw i tomgang. Kun cikadernes drone er konstant.

Det er som om emailen der lyser op på skærmen ikke rigtig vil synke ind. Jeg er blevet tilkendt 30.000 kroner i erstatning på grund af støjgener fra metrobyggeriet i Nørrebroparken. Jeg har lyst til at gribe fat i nogen og fortælle dem at jeg alligevel ikke behøver vaske trapper eller gå med reklamer til foråret, men der er ikke nogen her der ville kunne forstå det.

Forestillingen om at man skulle kunne gå ned på et regeringskontor og bede om erstatning for koncentrationsbesvær og dårlig nattesøvn er så fjern at den ligefrem kan virke truende. Som et forvarsel om dekadence før død og destruktion. Sidst jeg var i Indien blev adskillige mennesker trampet ihjel da et regeringsparti delte gratis t-shirts ud til et vælgermøde.

Metroselskabet skriver at erstatningen baserer sig på dokumenterede støjniveauer over 55 decibel uden for almindelig arbejdstid. Tidligere på aftenen filmede jeg følgende lille stump på vej ned til kiosken for at købe en flaske vand:

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s