Fortælleskrin

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg har fået en farlig ny lidenskab. Den hedder kaavad. Jeg så min første manifestation af fænomenet i går på det lille privatdrevne Thar Heritage Museum i Jaisalmer.

Jeg var egentlig ude i et andet ærinde. Den britiske kunsthistoriker Andrew Topsfield havde tippet mig om at den entusiastiske museumsinspektør Mr. Khatri havde en spilleplade i sin samling af lokal etnographica. En gammel kone havde smidt den ud for tredive år siden sammen med resten af sin afdøde mands opmagasinerede ragelse.

Spillepladen skulle vise sig at være et sjældent fund. En unik kombination af hinduistiske og jainistiske elementer tegnet i en simpel og folkelig stil der sætter vigtige spørgsmålstegn ved den ofte lidt for skarpe adskillelse af de to religiøse retninger.

Alligevel var det første der fangede mit øje et farverigt træskrin med figurer fra den lokale fortælletradition malet på to halvdøre der vendte ud mod beskueren. Bag dørene foldede eventyret sig bogstaveligt talt ud på panel efter panel indtil man nåede frem til det inderste kammer hvor guderne ventede bag endnu to halvdøre.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASkrinene kan spores tilbage til en særlig træskærerkaste der nutildags kun findes i et enkelt landsbyområde i det centrale Rajasthan. Kasten har siden 1600-tallet lavet skrinene (kaavad) til en kaste af omrejsende historiefortællere (kaavadiya) der stadig den dag i dag tager dem med rundt til landsbyer og private velhavere.

Skrinene har den dobbelte funktion af historie og tempel. Historierne er som regel taget fra de to store eposer Ramayana og Mahabharata eller fra de utallige myter og legender i de religiøse puranaer. Templerne er som regel dedikerede til kundskabens og velstandens gudinder Sarasvati og Laksmi.

Sarasvati sørger for en velfortalt historie, mens Laksmi sørger for en rundhåndet donation til sidst.

Billederne her på siden er taget fra min egen private mini-kaavad som jeg købte på et andet og mere populært etnografisk museum i byen. Den er tydeligvis håndlavet, men næppe af den oprindelige træskærerkaste. Dens motiver er taget fra Ramayana, og guderne i det inderste kammer er erstattet af tre af de centrale skikkelser fra eposet – helten Rama, hans trofaste bror Laksmana og hans selvopofrende hustru Sita.

Min nye lidenskab udvikler sig forhåbentlig ikke til endnu en besættelse, men jeg har da allerede opstøvet og fotograferet de første par antikke fortælleskrin og deres historier. Et eller andet skal jeg jo have at gå op i når jeg engang er færdig med at kigge på spilleplader.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Reklamer

One comment

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s