Fagre nye marked

Fagre nye marked_lod 286

Emne 286 ($2000)

Jeg blev for nylig gjort opmærksom på at auktionshuset Christie’s i New York solgte to gyan chaupar-spilleplader tilbage i 2007. Emne 287 gik for $1375 (ca. DKK 8.000), mens emne 286 gik for $2000 (ca. DKK 11.000). Et udmærket prissammenligningsgrundlag at have i baghovedet nu hvor jeg selv skal til at indlede jagten på originaler i Rajasthans kunst- og antikvitetsverden.

Jodhpur er et mekka for såvel lovlig som ulovlig handel med antikke kunstgenstande, men det kræver en kenders øje at skille de ægte fra de falske. I går forsøgte en sælger at prakke mig et fantastisk sæt håndskårne chaupad-brikker og -terninger på for 16.000 rupees (ca. DKK 1.500), men ved et rent tilfælde havde jeg bare tyve minutter forinden set præcis det samme sæt sat til salg i en anden butik.

Så nemt lader jeg mig ikke narre, og slet ikke når det kommer til gyan chaupar-spilleplader.

Jeg er i løbet af kort tid tilsyneladende blevet en af verdens førende autoriteter på området. Her til morgen blev jeg kontaktet af en nærmest ekstatisk samler fra Melbourne. Steve er i besiddelse af over 200 engelske Snakes & Ladders-spilleplader fra slutningen af 1800-tallet og frem. Hans samling inkluderer desuden fire indiske gyan chaupar-spilleplader som netop nu er på vej til mig i digitalt format.

Fagre nye marked_lod 287

Emne 287 ($1375)

Han kunne fortælle mig at National Gallery of Victoria i Melbourne for tiden udstiller en reproduktion af en spilleplade fra Rajasthan Oriental Research Institute i Jodhpur. Jeg skal besøge instituttet i morgen og har nu en trumf i baghånden når institutlederen med et beklagende smil fortæller mig at de desværre ikke har den slags i deres samling.

Et andet spor fra Steve er Lalji Handicrafts over for Umaid Mahal-paladset i Jodhpur. Lalji senior har været i branchen i over et halvt århundrede og har solgt uvurderlige kunstskatte til samlere fra hele verden. Lalji junior har for nylig udvidet forretningen til også at inkludere Ebay, men jeg har på fornemmelsen at det ikke så meget er Laljiernes antikviteter som deres kontakter og viden jeg har brug for.

Det er en ny verden og et nyt marked der åbner sig for mig her i Rajasthan. Et frisk kommercielt pust efter Gujarats mange støvede biblioteker, klostre og asketer. Heldigvis har jeg ingen formue at formøble, så jeg må i stedet forsøge at give den som interesseret kunstkender og få lov til at fotografere så mange skatte som mulig til “senere overvejelse”.

Resultaterne vil naturligvis blive fremvist her på siden.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s