Tropefeber

Tropefeberen raser nu på fjerdedagen med muskelsmerter og hovedpiner. Den begyndte ombord på Ala Hazret Express fra Bhuj til Ahmedabad hvor jeg lå som en tung bylt på mit sæde med en kupéfuld velmenende indere omkring mig. De første forsigtige forslag til hvad jeg skulle og ikke skulle gøre udviklede sig snart til højrøstede diskussioner der truede med at ødelægge den i øvrigt udmærkede stemning.

Jeg vendte ryggen til råberiet, lagde en pude over hovedet og kampsvedte mig gennem otte timer i en airconditioneret kupé, hvilket enhver der har rejst på AC Class i Indien vil vide er noget af en bedrift. Her udstyres passagererne rutinemæssigt med tykke uldtæpper og næsepudseklude.

Nu ligger jeg så her på Hotel Good Night i Ahmedabad og venter på en bedring der kun kommer langsomt og ikke lader sig fremskynde. Hver morgen ringer jeg rundt til de steder og personer jeg skulle have mødt den dag, og stopper dem ind i de stadig mindre huller i kalenderen for de kommende dage. Det er tydeligt at jeg bliver nødt til at foretage nogle fravalg hvis ikke mit ophold skal gøre min kommende rundrejse i Rajasthan alt for hektisk.

I mellemtiden får jeg set en masse indisk kabel-tv der er så gennemsyret af reklamer at det kun giver mening hvis man zapper. Selv når bolden er ude til indkast eller tennisspillerne skifter banehalvdel, kan de lige få presset den nye Nano Mini eller Kurkure Double Pack ind. Så det bliver mest til enkeltscener fra indiske og amerikanske hitfilm, kalejdoskopiske rædselskabinetter forklædt som nyheder og dundertaler fra tv-guruernes privatkanaler.

Alt sammen noget der går udmærket i spænd med min lettere febrile sindstilstand.

I går aftes lykkedes det mig således at fange halvanden sammenhængende minut af et interview med den 16-årige nobelpriskandidat Malala Yousafzai på You Are Watching NDTV 24/7 And This Is NDTV Live! Da stationens kvindelige ansigt udadtil, Bharka Dutt, spurgte Malala om hun ikke var bange for Taliban, svarede den reflekterede og velformulerede pige at hun var rædselsslagen for spøgelser, men ikke for Taliban.

Det var et dejligt bekræftende svar endelig at kunne falde i søvn på.

Reklamer

One comment

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s