Zoologisk helvede

Det står mig endnu ikke helt klart hvorfor Junagadhs indologiske museum ligger inde i samme bys zoologiske have. Måske det har noget at gøre med at byen har så få turistattraktioner at man har valgt at placere dem inde i hinanden som kinesiske æsker eller russiske matrosjkadukker for at sikre flest mulige entreindtægter.

At byens tredje turistattraktion ikke er inkluderet skyldes givetvis at det trods alt ikke kunne betale sig at flytte et helt palads ind i den zoologiske have. Heller ikke selv om man så efterfølgende flyttede det indologiske museum ind i paladset.

Jeg ankom til Sakar Bagh Zoo mellem to monsunskyl og nåede at investere i både billet og fototilladelse før jeg fandt ud af at et tordenskrald havde henlagt museet i mørke. Kustodens lommelygte var løbet tør for batterier, og mobiltelefoner skulle tilsyneladende holdes slukket uanset omstændighederne.

Heldigvis var der både tigre og løver og flodheste og krokodiller at fordrive den ikke nærmere bestemte ventetid med. Og så selvfølgelig indere. Sidstnævnte ruskede i tremmerne med knoer så hvide som Havmor Ice Cream, forvrængede ansigtsmuskulaturen med yogisk præcision og brølede med lungevævet stående ud af halsen.

Alt sammen for at vække rovdyrene fra deres slummer og få dem til at vise næb og kløer og tænder til kameraet.

Når forehavendet en sjælden gang imellem lykkedes, udløste det prompte bifald fra de omkringstående storfamilier der endelig kunne få deres Kodak moment med hjem til glemmebogen.

Jeg kom til at tænke på det skilt jeg havde set i den zoologiske have i Baroda, og jeg kom til at tænke på hvor det var jeg havde set det før:

Zoologisk helvede_1

I et illumineret middelaldermanuskript hvor en jainistisk munk findes hensat i så forbilledlig dyb meditation at han end ikke ænser at han er blevet til en tag-selv-krop for skovens vilde dyr.

Skiltets egentlige budskab synes således at være at dyr i zoologiske haver ikke antages at besidde samme meditative potentiale som jainistiske asketer og derfor bør lades i fred. En ganske rimelig betragtning eftersom det ifølge den jainistiske lære kun er mennesker der besidder evnen til at transcendere kroppen og opnå sjælelig udfrielse.

De resterende otte millioner, trehundredenioghalvfemstusinde, nihundredenioghalvfems livsformer kan ikke gøre meget andet end at bide smerten i sig og vente på en bedre inkarnation. Hvilket skiltet paradoksalt nok om ikke forhindrer så i hvert fald heller ikke fordrer. Den overlast dyrene eventuelt måtte lide er nemlig med til at fjerne karmapartiklerne der tynger sjælen ned og forhindrer dens endelige opstigen.

Da strømmen et par timer senere vendte tilbage til det indologiske museum, viste det sig selvfølgelig at jeg ikke bare skulle betale for endnu en entré, men også for endnu en fototilladelse. Pengene var dog godt givet ud. Jeg kom hjem med kameraet fuld af billeder af en sjælden jainistisk historierulle der synes at beskrive en komplet sjælevandring fra ånd til krop og tilbage igen.

Alle zoologiske lidelser inkluderet.

Zoologisk helvede_2

Kollagen består af billeder fra Lakhota Palace i Jamnagar.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s