Notesbogen

Param Pujya Acharya Shri Gunratnasagar Maharaj Saheb smilede.

Han sad på et lille podie med benene foldet ind under sig og spillepladerne spredt ud på en bogstøtte. Maven faldt frem mellem en åbning i hans simple hvide klæde og hvilede tungt på lårene. Han var enogfirs år gammel og lignede én der havde tænkt sig at runde de hundrede.

Ud over hans egne elever der hele tiden stod klar til at fortolke hans mindste bevægelse, flød en stadig strøm af pilgrimme ind og ud af værelset i dharmshalaen. De gik i knæ foran ham, hvilede deres pander mod hans fødder og reciterede mantraer mens de rokkede frem og tilbage. Han så ikke ud til at ænse dem mere end en hellig ko ænser en flue der sætter sig på dens ryg.

“This is a very interesting game,” sagde han. “A game which requires a deep understanding of the Jain scriptures.”

“Has guruji ever played the game himself?” spurgte jeg.

“Never,” svarede han og tørrede smilet af læberne. “My purpose in this life is of a more serious nature.”

En teenagedreng med briller og hårstubbe trådte frem og forklarede at hans lærer havde initieret over trehundrede munke og komponeret over trestusind sanskritvers. Han havde for øjeblikket femoghalvfjerds personlige elever og organiserede dagligt gratis måltider og religiøse forelæsninger for omkring titusind pilgrimme.

“Perhaps guruji can explain to me something about the religious texts behind the game?” skyndte jeg mig at spørge inden jeg blev vist døren.

“This is a very complex subject,” svarede drengen. “One that requires many years of -”

“It’s okay,” afbrød læreren sin elev. “Pen. Paper.”

Jeg havde siddet parat med en kuglepen i hånden og en finger inde mellem to blanke sider i min notesbog. Jeg rakte ham kuglepennen og lagde notesbogen på støtten foran ham. Han bøjede forsigtigt frem i ryggen og begyndte at skrive.

Pludselig var det som om jeg frøs til is. Jeg kiggede op i loftet, men konstaterede at der selvfølgelig ikke var nogen ventilator. Den slags er ildeset af ortodokse jainister der mener at rotorbladene slår bittesmå levende luftpartikler ihjel.

Men jeg var ikke meget galt på den. Det er nemlig den samme ikke-voldslære der foreskriver at man ikke må bære eller på anden måde håndtere lædervarer. Og notesbogen jeg havde lagt foran læreren – notesbogen som han netop nu sad og fyldte med sin hellige viden – var indbundet i netop læder.

Pennen bevægede sig over papiret som i slowmotion. Hver gang han kiggede op for at besvare et spørgsmål fra en af sine elever eller vifte en overivrig pilgrim væk fra sine tæer, var det som om hele min krop trak sig en lille smule mere sammen. Da han endelig løftede pennen fra papiret, skød mine hænder frem og fjernede bogen uden at lukke den.

Mystisk dragende titler som Tattvarthadhigamsutra, Samgrahanisutra, Karmagrantha og Kshetrasamasa fyldte siderne i en underlig kantet og barnlig skrift. Som hos én for hvem skriften blot er et nødvendigt onde i en tid hvor hukommelsens kunst er glemt.

Jeg takkede for opmærksomheden og trak mig baglæns ud af rummet med de åbne sider endnu holdt frem mod ham. Først da jeg var kommet helt ud af dharmshalaen turde jeg lukke bogen og lægge den tilbage ned i tasken.

Følelsen af muligvis at have forbandet den gamle mester til endnu en livscyklus sad stadig i mig da jeg gik ned ad vejen der førte ud af pilgrimsområdet.

Pludselig hørte jeg løbende skridt bag mig. Jeg vendte mig om og så lærerens elev komme halsende efter mig med den hvide stofsnip flagrende over venstre skulder. Jeg havde trehundrede rupees i lommen. Forhåbentlig var det nok til at købe aflad.

“Listen,” sagde drengen og hev efter vejret, “you really should talk to Mr. Mukeshbhai in Mumbai. He publishes modern Jain games and may be able to help you in your research. Do you want me to write down his contact info for you?”

Jeg tøvede et øjeblik med hånden på en af de små tværgående træpinde der holder låget på min skuldertaske lukket. Så fandt jeg en krøllet busbillet frem fra brystlommen og bad ham skrive på den istedet.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s