Palitana

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg ankom til den lille pilgrimsby Palitana i silende regn og tjekkede ind på det første hotel jeg fik øje på da jeg steg af bussen. En trist og forsømt bygning med vand i små pytter på gulvet, under loftet og langs panelerne. Det bedste værelse var stort og tomt med ledninger stikkende ud af væggen og en fugtig madras placeret på et vakkelvornt træskelet under en ventilator der roterede med en sådan kraft at gardinerne stod vandret ud i luften.

Billedrøret sprængte i samme øjeblik jeg tændte tv’et, men hotelmanageren trak bare lidt ærgerlig på skuldrene. Vi stod sammen og så røgen stige op gennem rillerne bag skærmen. Så trak han stikket ud, åbnede vinduerne og viftede lidt med armene som for at rense luften. Til sidst lagde han et stykke snavset blå pressening over tv’et og sagde: “Please don’t use.”

Senere samme aften sad jeg på en rød plasticskammel under et utæt halvtag i den anden ende af byen og drak chai. Mine bukser var smurt ind i mudder til op under knæene, og jeg begyndte at overveje om det havde været en fejl at komme her. Om jeg skulle være blevet i Ahmedabad indtil monsunens sidste regnskyl var overstået.

Men det var selvfølgelig for sent nu. Jeg havde ikke siddet seks timer i en rulllende metalkasse på oversvømmede jordveje og fået rystet hver en knogle i kroppen løs for at vende om så tæt på målet.

Det var muligt at jeg ville være gennemblødt længe før jeg nåede op ad de over tretusinde trin til toppen af bjerget med dets små nihundrede jainistiske templer. Det var muligt at det ville være for tåget til at se andet end det næste trin på trappen og indgangspartiet til det nærmeste tempel. Og det var muligt at munkene ville skutte sig bag tilskoddede vinduer og forbande mig langt væk fordi jeg trådte det selv samme liv under fode som regnen trak frem fra jorden.

Men vende om, det ville jeg ikke.

En ung mand med skægstubbe og briller trak en skammel hen til mig og satte sig ned. Han introducerede sig som Jignesh og sagde at han gerne ville vide mere om mig og mit land. Jeg var ikke rigtig i humør til mere af den sædvanlige sniksnak på gebrokkent engelsk, men måden han havde rettet på tøjet og rystet vandet ud af håret på inden han havde sat sig, gjorde mig alligevel nysgerrig. Han ville tydeligvis andet og mere end at få udlændingen til at give hånd og sige sit navn.

Af efterhånden gammel vane trak jeg mine udprintede spilleplader frem fra tasken og begyndte at forklare.

“Can I take photograph?” afbrød Jignesh og pegede på spillepladerne.

Jeg er gerne lidt forsigtig med at lade folk kopiere dem da det nemt kan give bagslag hvis de samlinger jeg får dem fra, finder ud af at jeg deler dem med andre. I dette tilfælde vurderede jeg dog at risikoen var minimal.

“You see,” sagde Jignesh og kiggede billederne efter på sin mobiltelefon, “I work at the office of the main trust for all Jain temples in Palitana. If you want, we can go and talk to Mr. Barot now.”

Bharat Barot sad stor og mægtig på en madras på gulvet med ryggen lænet mod væggen. Han var iført en mørkelilla kurta der stod godt til hans paan-røde tænder. Han skød underkæben frem når han talte for ikke at savle. Alligevel var det hele tiden som om at tobaksspyttet var ved at flyde over, og fra tid til anden måtte han suge det tilbage fra mundvigene med en gurglende lyd.

“This game is in the past,” fastslog han straks da jeg lagde spillepladerne foran ham. “The young generation will not know it. Even my generation will not know it. Only perhaps the very old generation will know it.”

“I was hoping maybe to find out more when I climb the temple hill tomorrow,” sagde jeg prøvende.

“Up there you will not get it. Better you stay down here and visit the old temples like Agam Mandir and Jambudweep Mandir. Jignesh will take you, no problem.”

Jignesh nikkede ivrigt og sagde at han også ville vise mig et lokalt museum hvor de måske havde nogle spilleplader udstillet.

“Also,” tilføjede Bharat og sugede mundvigene tørre, “I will send someone to ask in the villages. Maybe somebody will remember something. Old people like remembering too much.”

Jeg havde svært ved at begribe at jeg bare en halv time tidligere havde siddet modløs i regnen uden andet mål end fuldførelsen for øje. Selvfølgelig havde det været rigtigt af mig at komme her. Ligesom det havde været rigtigt af Jignesh at sætte sig lidt kejtet ved siden af mig i chaiboden og spørge om jeg ville veksle et par ord.

Alt hvad vi foretog os var åbninger til noget andet og mere.

*

De to sidste dage har jeg været regnet inde i Palitana ligesom indere overalt i Gujarat. Gaderne står under vand, og alle busser til og fra byen er blevet aflyst. Rickshawpriserne er steget til det tredobbelte, og selv de mest opportunistiske chauffører nægter at forsøge at fragte passagerer hen til tempeltrappen ved foden af det hellige bjerg.

Shree Vishal Jain Kala Sansthan Museum vil de imidlertid gerne køre hen til. Dér har jeg tilbragt dagene med at studere den imponerende samling af jainistiske kosmografier. Blandt skattene er der dukket to ukendte gyan chaupar-spilleplader op. Den ene angiveligt fra det syttende århundrede, hvilket i så fald ville gøre den til den ældste spilleplade forskningsverden hidtil har registreret.

Ved min side har jeg Jignesh der fungerer som guide og tolk. Det er ham der forhandler priserne med rickshawchaufførerne, og det er ham der forsøger at overtale museumsfondsbestyrer Yanak B. Shaw til at give mig tilladelse til at fotografere spillepladerne.

Det er muligt at jeg kommer til at forlade Palitana uden at have set templerne på bjerget. Men det er tilsyneladende heller ikke derfor jeg er her. Jeg er her for noget andet og mere.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Selv køerne har søgt ly for regnen langs husmurene.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s