Tilbage på forsiden

Tilbage på forsiden_1Endnu engang er det lykkedes mig at blive interviewet til en indisk avis. Denne gang på gujarati. Jeg takker og tjekker endnu en boks af på listen over ting jeg ikke vidste at jeg skulle nå før jeg dør.

Intervieweren var ung og usikker med autoritet som en praktikant på et skoleblad. Han var tydeligvis blevet presset til at gennemføre interviewet af dr. Savalia der havde vist mig og tre professorere fra Indian Institute of Technology rundt på manuskriptudstillingen på B. J. Institute i Ahmedabad.

Vi var egentlig mødt op i et forsøg på at få adgang til samlingen bag udstillingen, men dr. Savalia havde haft andre planer. Han havde hyret en pressefotograf til at dække vores besøg og forvandlet seancen til en reklamesøjle for instituttet.

Rundvisningen foregik i en slags stop-motion hvor dr. Savalia frøs midt i sine sætninger og sin gestikuleren mens fotografen blitzede løs. Når han havde fået et godt skud i kassen, gjorde han tegn til dr. Savalia der så hurtigt kunne afslutte sin forklaring og gå videre til næste montre.

Det var ikke bare os, men også udstillingsgenstandene, der måtte lide for medieopmærksomheden. Dr. Savalia bankede knoerne mod hvepsetaljen på en apsara så lerstøvet dryssede fra hendes tunge bryster alt imens han forklarede at relieffet var mindst tusind år gammelt. Også kobberpladerne med oldtamilske inskriptioner blev slået hårdt mod hinanden så det rungede langt ud på gangen da han bladrede i dem som om de var sider i en moderne bog.

Henne ved montren med illuminerede jainistiske middelaldermanuskripter lettede dr. Savalia på glaslåget og bad mig tage et skrøbeligt håndlæsningsdiagram op. Jeg signallerede at det var alt rigeligt at få lov til at se det uden glassets mellemkomst, men han stak bare en velfugtet pegefinger ned i montren og sugede det op.

Jeg holdt diagrammet så forsigtigt som en nybagt forælder holder sit barn mens fotografen cirklede omkring mig og stillede skarpt. Pludselig løftede et pust fra den roterende loftsventilator papiret fra mine hænder. Jeg så det bøje op og ned i enderne som en fugl der basker med vingerne, og så hang det der bare, midt i rummet, midt i luften.

Et øjeblik stod tiden stille. Alle trådte instinktivt et skridt tilbage. Selv dr. Savalia virkede rådvild.

Så hørte jeg et forsigtigt klik bag mig. Papiret mistede sin opdrift og dalede tilbage ned i mine hænder. Den barfodede knægt der havde pudset montrene og billedrammerne for os med en snavset klud, stod ovre ved døren og så ned i gulvet. Hans finger hvilede stadig på kontakten til loftsventilatoren.

Kort efter var rundvisningen slut. Dr. Savalia gennede høfligt de tre professorere ud af døren og spurgte om jeg ville have te eller kaffe. Jeg svarede at jeg helst ville fortsætte videre på min besøgsrunde med professorerne.

“No, no, please,” sagde dr. Savalia. “A journalist is waiting for you. He is from the Gujarat Samachar.”

Interviewet forløb lige så absurd som en scene fra et af Ionescos skuespil. Journalisten forstod ikke engelsk, jeg forstod ikke gujarati, og kun dr. Savalia syntes i det hele taget at forstå hvad formålet med det var.

Til sidst overtog han fuldstændig interviewet og holdt en lang enetale for journalisten på gujarati. Da han var færdig, vendte han sig om mod mig og spurgte om han havde fremstillet min forskning i oldindiske brætspil korrekt.

Spørgsmålet var tydeligvis retorisk. Jeg lod det hænge i luften indtil loftsventilatoren havde blæst det væk, og vi kunne få taget et sidste par billeder af mig og dr. Savalia bøjet over spillepladerne.

På vejen ud forærede han mig impulsivt en biblioteksbog frisk fra hylden. Festivals, Sports, and Pastimes of India fra 1979 af V. Raghavan.

Det var først senere at jeg fandt ud af at Gujarat Samachar er Indiens største gujaratisprogede avis, og at interviewet med mig var bestemt til at komme på forsiden af Plus-tillægget.

Her til morgen ringede de så fra Times of India der er Indiens største engelsksprogede avis med et oplag på over tre millioner daglige eksemplarer. De havde set artiklen i Gujarat Samachar og ville gerne lave et opfølgende interview til deres egen avis.

Jeg skal mødes med journalisten og dr. Savalia på B. J. Institute i morgen formiddag klokken ti.

Tilbage på forsiden_2

Reklamer

2 comments

  1. Henrik

    Takkus Jacob.

    Hvor er det dejligt at læse at du igen har taget vandrestøvlerne på og pennen i hånden!

    Jeg har med stor fornøjelse læst din beskrivelse af mødet med den indiske presse. Du skriver med stor indsigt og en underspillet humor – især elsker jeg det dramatiske øjeblik hvor det gamle dokument uforvarende er ved at komme dig af hænde…og dine personskildringer er også ret skarpe….glæder mig til at følge din fortsatte færd.

  2. Moesgaard

    Ligner et livsstilstillæg. Håber du kommer til at toppe ugens Hot- liste.

    Lyder fuldkommen barokt i øvrigt. Og pas på – du står nu citeret for forskningsprojekter, du givetvis ikke engang kender til!

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s