Hospital Palace

På indisk skriftsprog er vokalen a indeholdt i konsonanttegnene. Det betyder at tegnet for fx k i virkeligheden er tegnet for ka. Hvorvidt det indeholdte a skal udtales eller ej, afhænger af konteksten.

Det giver naturligvis anledning til en række interessante misforståelser når udlændinge forsøger at udtale skrevne indiske ord. Men komikken virker også den anden vej.

På min første rejse til Indien undrede jeg mig over hvorfor inderne konsekvent omtalte de steder jeg spurgte om vej til som paladser. Skyldtes det en særlig kulturel tilbøjelighed til forskønnende omtale, eller opfattede de virkelig alle de efterspurgte hoteller, restauranter og turistattraktioner som paladser?

Det var først senere at jeg fandt ud af at en inder helt naturligt vil underforstå et a efter p’et i det engelske ord “place”. Det vil sige “palace”.

I den lille, støvede provinsby Patan tre timers kørsel nord for Ahmedabad er jeg for én gangs skyld flyttet ind på et rigtigt palads. I hvert fald af navn. Hotel Gokul Palace klinger som et minde om byens svundne fortid som hovedstad for et område der nogenlunde svarer til den moderne indiske delstat Gujarat.

Et fjernt minde, vel at mærke.

Hotellet ligger ikke bare “near New Life Hospital” som der står på visitkortet, men direkte oven over det. Hver gang jeg bevæger mig op eller ned ad den stejle trappe der forbinder etagerne, skal jeg smyge mig uden om rækker af mere eller mindre terminalt syge patienter. Ofte må jeg opgive og trække mig tilbage til foden af trappen indtil endnu et offer for tilværelsen er blevet fragtet ned på en stærkt skrånende båre.

I morges havde en af patienterne forvildet sig hele vejen op til toppen af trappen. Jeg troede at han var gæst på hotellet og ville spørge ham om han vidste hvor man kunne få sig en god tallerken pakora til morgenmad. Han drejede prompte hovedet i et krampeanfald og kastede op ud over gelænderet.

Selv nyder jeg et fremragende helbred efter at jeg har fået air condition på værelset. Igår fik jeg en ordentlig nats søvn for første gang siden jeg ankom til Gujarats ørkenhede. Hvilken fantastisk fornemmelse ikke at vågne hvert tyvende minut fordi man er klistret fast til lagnet og skal svuppes af.

Til de mystificerede skal det siges at jeg er i byen for at trænge ind på det berømmede jainistiske tempelbibliotek Sri Hemacandracarya Jain Jnan Mandir. Den fulde historie følger.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Reklamer

2 comments

    • Jacob

      Svaert at svare paa, men trods alt betryggende at vide at hvis behandlingen skulle slaa fejl, saa venter et nyt liv og en ny chance lige rundt om hjoernet.

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s