I luften

Efter en måneds ikke altid lige sammenhængende mailkorrespondence med diverse indiske entiteter fra pensionerede professorer og museumskustoder til dokumentfalsknere og pseudonyme bloggere, er det en lettelse endelig at sidde i et fly omgivet af indere hvis fysiske tilstedeværelse i det mindste er et faktum. Sjældent har jeg oplevet et land og et folk der i dén grad kan være uden for rækkevidde.

Jeg tilbragte aftenen – og et stykke af natten med – på den gamle jazzklub La Fontaine i København hvor jeg drak fadøl og Starka vodka med gamle venner. Rusen sad tung i kroppen da jeg nogle timer senere nåede frem til Kastrup og checkede ind tyve minutter før sikkerhedspersonalet gik i strejke. Søvn havde jeg heller ikke fået noget af, og en utålmodig svensk blondine med kæresten på slæb kom til at stjæle min kaffe fra disken mens jeg stod og rodede mine resterende mønter igennem og prøvede at forstå hvad det mon var for en kaffe jeg havde bestilt til den pris.

Dagen forinden havde jeg siddet med en lille pose tørsprittabletter i hænderne og overvejet om de kunne bruges til at dæmpe min akutte og sent udviklede flyskræk. Det kunne de vist godt, men netdoktoren formanede at de krævede pillepas at rejse rundt med, og jeg tænkte at det indiske sikkerhedhedspersonale sikkert var mindre strejkende end det danske og iøvrigt ikke burde fristes med undskyldninger for at fremmane Niels Holcks spøgelse som allerede ambassaden havde gjort det da jeg skulle have mit visum.

Heldigvis har søvnmanglen og det uventede indtag af alkohol før afrejse vist sig at være glimrende erstatninger for tørspritten. Jeg sidder tilbagelænet i flysædet og glider ud og ind af bevidsthed mens turbulensen ikke fremkalder andet end vage erindringer fra en togtur gennem den pakistanske Sindh-provins. Dengang måtte jeg klamre mig til en metalstang for ikke at blive slynget ud af sædet og ind i favnen på en flok kortspillende politibetjente med rifler over lårene. Jeg forstår stadig ikke hvordan de kunne sidde så stille i et tog der svævede gennem luften og kun hændelsesvist var nede at røre skinnerne. Men de havde selvfølgelig også deres egne former for tørspriterstatning på de kanter.

Om et par timer kan jeg lande i Mumbai og lade bloggen gå i luften. Hvor dén lander, har jeg ingen idé om.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s