En passant

Rygter vil vide at den indiske kunst- og brætspilshistoriker Rangachar Vasantha har set den tidligst kendte skitse til en gyan chaupar-spilleplade i et jainistisk tempelbibliotek i Shatrunjayas hellige bakker i delstaten Gujarat. Skitsen var efter sigende tegnet i et manuskript fra 1100-tallet af det religiøse værk Mahanisitha Sutra der fastsætter retningslinjerne for korrekt opførsel blandt jainistiske munke og nonner. Den forestillede et diagram over karmiske stadier forbundet med pile eller streger som sidenhen skulle udvikle sig til en spilleplade med stiger og slanger.

Desværre fik professor Vasantha efter eget udsagn ikke lov til at affotografere manuskriptet, og ingen har tilsyneladende sidenhen forsøgt at verificere hendes påstand som efterhånden er over ti år gammel.

Jeg har tilbragt de sidste par dage med at forsøge at finde ud af mere om professorinden, men bortset fra et par mindre bogtitler og en håndfuld løse referencer i akademiske brætspilskredse har høsten været mager. Hendes navn optræder gerne i forbindelse med Sri Krishnadevaraya University i delstaten Andhra Pradesh, men deres hjemmeside synes ikke at bekræfte ansættelsen, og den eneste emailadresse jeg kan finde til hende er taget ud af brug. Selv mit internationale netværk af indologer forholder sig tavst til mine forespørgsler.

Mest lovende er tre lydfiler fra en foredragsrække hun holdt ved The Oxford Centre for Hindu Studies tilbage i 2004. Hendes stemmer vidner om en bestemt dame med et skarpt intellekt og en skarpere tunge.

I foredraget “Board Games: A Metaphor for Spiritual Growth” nævner hun en passant1 at den tidligst kendte gyan chaupar-spilleplade befinder sig i et jainistisk manuskript fra det 7. århundrede. Den uindviede skare af tilhørere forstår tydeligvis ikke hvor radikalt hendes udsagn i virkeligheden er, og jeg må sidde anakronistisk tilbage med fingeren i vejret og de ubesvarede spørgsmål dirrende på læberne.

Halvvejs gennem foredraget “Do Games and Play Have a Religious Character?” laver hun så en uventet forbindelse fra brætspilsentusiasten Maharaja Krishna Wodeyar III (1799-1868) til det moderne rollespils fader Gary Gygax. Hun er tydeligvis fascineret af Dungeons & Dragons og dets udbredelse, men hæfter sig først og fremmest ved dets depraverede moralkodeks der sidestiller drab og rigdom med karakterudvikling.

Professor Vasantha og jeg bevæger os tydeligvis mod hinanden fra to diametralt modsatte retninger og et møde synes uundgåeligt.

1. Udtrykket en passant stammer fra skak hvor det benævner en spillers mulighed for at slå en anden spillers bonde idet den passerer gennem det første af de to felter i sit indledende træk.

Reklamer

Instant Karma

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s